Politik

Blå bog: Jakob Ellemann-Jensen er varmt bud på V-formand

Flere i Venstre peger på den tidligere miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen som ny partiformand.

Der er endnu ingen personer, der har meldt sig som kandidater til posten som Venstres nye formand, efter at Lars Løkke Rasmussen har trukket sig.

Men Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, er blevet nævnt flittigt som det varmeste bud på en afløser for Løkke.

Lørdag eftermiddag vil han dog hverken be- eller afkræfte, at han stiller op som formandskandidat.

Her er blå bog om Venstre-manden:

  • Navn: Jakob Ellemann-Jensen.
  • Født: 25. september 1973 (45 år).
  • Fødested: Hørsholm.
  • Søn af forhenværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og forhenværende chefredaktør Alice Vestergaard. Han er bror til Karen Ellemann, der også er i Folketinget for Venstre.
  • Uddannelse: Cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School i 2002.
  • Civilstand: Han er far til tre børn. De to første fik han med sin tidligere hustru, Rikke Ellemann-Jensen. Han har også et barn med sin nuværende hustru, Anne Marie Preisler.

Karriere:

  • Politisk ordfører fra 2015 til 2018 og igen fra 2019. Miljø- og fødevareminister fra 2018 til 2019.
  • Folketingsmedlem for Venstre i Østjyllands Storkreds fra 18. juni 2015.
  • Folketingsmedlem for Venstre i Fyns Storkreds fra 15. september 2011 til 18. juni 2015.

Kilder: Ritzau, Folketinget.

Læs også