De vil udgøre fælles Venstre-top: Er uenige på en række konkrete punkter

Hun vil udflytte flere statslige arbejdspladser, han vil ikke. Hun vil overvåge mere, det vil han ikke. Han vil bruge flere penge på udviklingsbistand, det vil hun ikke. Og også i EU- og udlændingepolitik ser de forskelligt på tingene.

Nu skal de muligvis stå i spidsen for Venstre, efter at Inger Støjberg onsdag meldte sig som den indtil videre eneste kandidat til næstformandsposten i partiet i kølvandet på Jakob Ellemann-Jensens kandidatur til formandsposten tirsdag.

De to Venstre-profilers forskelligheder beskrives af partifæller ofte som »nuanceforskelle«.

Men af deres svar på i alt 30 spørgsmål i Altinget og DR’s kandidattest fra sommerens valgkamp fremgår en række konkrete forskelle.

En sammenligning viser, at mens de to Venstre-folk er enige på en lang række punkter, stiller de sig i hver sin lejr på en række områder.

På 17 spørgsmål svarer de ens, på 13 forskelligt, og på 6 af spørgsmålene giver de direkte modsatrettede svar.

Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, hæfter sig ved, at der b.la. på værdipolitiske områder er modsatrettede svar, der dækker over mere end »nuanceforskelle«:

»Det kan give et dilemma og viser, at der nogen steder bliver behov for kompromiser.«

Imens mener Henrik Bech Seeberg, lektor samme sted, at kandidaternes svar giver en »pejling« af de uenigheder, der kan opstå om partilinjen.

»Det er helt klart immigrationspolitikken, der har det største potentiale til at skabe uenigheder,« siger han.

Inger Støjberg erkender, at man i det potentielle formandskab har forskellige syn på sagerne, men mener, at det netop er en fordel:

»Vi går til tingene på hver vores måde, og det er bare gode eksempler på, at vi kunne blive et godt makkerskab.«

Også Ellemann-Jensen ser makkerparrets forskelligheder som »en styrke«.