Politik

Projekter for landets mest udsatte ved ikke, om de er købt eller solgt

Manglende afklaring på den nedlagte satspulje presser projekter på socialområdet. En organisation har grundet uvisheden ikke kunnet forlænge medarbejdernes kontrakter. Partier kræver handling nu.

Nedlæggelsen af satspuljen efterlader en reserve på 15 mia. kr. Det er den pulje penge, regeringen nu skal finde ud af, hvordan den fremover skal fordele. Arkivfoto: Joachim Adrian/Polfoto

Ingen ved, om der bliver holdt danmarksmesterskab i fodbold for udsatte næste år. Og det er uklart, om der er penge til en storstilet demenshandlingsplan. En række projekter på socialområdet til gavn for landets mest udsatte er nemlig truet på deres eksistens.

Det skyldes, at regeringen ikke har fremlagt en erstatning for den såkaldte satspulje, der i årevis har dannet rammen om millionfinansiering af sociale tiltag i hele landet, men som sidste år blev afskaffet.

Det kan ikke vente med at få klarhed til finanslovsforhandlingerne.

Rasmus Helveg Pedersen (R), socialordfører

Ældre Sagen, Dansk Erhverv og Danske Handicaporganisationer slår alarm og advarer imod konsekvenserne.

»Der skal findes en løsning for de organisationer, som får håret i postkassen den 1. januar. Der sidder medarbejdere i organisationerne, som skal vide, om de stadig har et job efter nytår,« siger politisk konsulent i Dansk Erhverv Anne Sina.

Hos den ikkestatslige organisation Ombold, der arrangerer fodbold for socialt udsatte, og hvis drift hidtil har været satspuljefinansieret, har direktør Martin S. Pedersen måttet meddele de i alt seks medarbejdere, at det ikke har været muligt at forlænge deres kontrakter, når de ved årsskiftet udløber.

Sommerens folketingsvalg har udskudt udformningen af en ny finansieringsmodel, så de projekter, hvis bevillinger udløber den 1. januar 2020, ikke ved, om de kan søge midler.

Straksforhandlinger

Regeringens støttepartier kræver straksforhandlinger.

»Projekterne ved ikke, om de er købt eller solgt. Vigtige sociale indsatser er hængt til tørre, og vi kan ikke være det bekendt over for de udsatte,« siger SF’s socialordfører, Trine Torp, der opfordrer socialministeren til at indkalde partierne i stedet for at afvente finanslovsforhandlingerne.

Hun bakkes op af socialordføreren for De Radikale, Rasmus Helveg Pedersen.

Arven efter satspuljen

Satspuljen blev oprettet i 1990, da man ønskede en pulje, der var øremærket indsatser og projekter inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Særligt udsatte skulle have gavn af disse projekter.

Puljen har dog mødt en del kritik fra især Dansk Folkeparti, da partiet ikke mente, at pengene i særlig høj grad kom de ældre til gavn, selv om det er den gruppe borgere, som har været med til at finansiere puljen gennem eksempelvis deres førtidspension.

I 2017 blev der uddelt omkring 1 mia. kr. til satspuljeprojekter.

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne i 2018 besluttede den daværende VLAK-regering at trække sin støtte til ordningen. Det betød, at der fra 2019 ikke længere skulle tilføres nye midler til puljen.

Man beholdt dog en pulje på 15 mia. kr. og skrev ind i finanslovsaftalen, at der på finansloven i 2019 skulle findes en løsning for videreforvaltningen af denne pulje. Det er nu det, den nye socialdemokratiske regering står overfor.

Kilder: Folketingets Oplysning, Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.

Da satspuljen blev afskaffet, bibeholdt den forrige regering en reserve på 15 mia. kr., som skal fordeles efter en ukendt model. Regeringen har oplyst, at man fremlægger en model sammen med finanslovsudspillet, der præsenteres den 2. oktober.

»Men det kan ikke vente med at få klarhed til finanslovsforhandlingerne,« fastslår SF-ordføreren.

I et skriftligt svar erkender social- og indenrigsminister Astrid Krag, at projekter risikerer at blive klemt.

»Dem skal vi selvfølgelig finde en løsning for,« skriver hun.

Den 1. januar 2020 udløber 40 projekter på børne- og socialområdet.

BRANCHENYT
Læs også