Dansk klimamål bygger på usikre tal og lobbyarbejde
Mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. stammer fra Greenpeace og er baseret på skøn med meget store usikkerheder.
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har tilsluttet sig et historisk klimamål, der bygger på så usikre tal, at målet kan vise sig at være sat både for lavt og for højt i forhold til Danmarks forpligtelser.
Målet er at reducere Danmarks udledning af CO2 og andre drivhusgasser med 70 pct. i 2030, og det stammer fra en beregning fra Greenpeace, der bygger på tal i en rapport fra FN’s klimapanel. Her giver forskere nogle skøn over, hvor meget CO2 der kan udledes i hele verden, hvis den globale temperaturstigning skal begrænses til 1,5 grad.
Men skønnene er meget usikre og spænder ifølge klimapanelet helt fra 230 mia. til 1.080 mia. tons CO2. Og selv det store spænd er ifølge rapporten behæftet med yderligere usikkerheder.
Men vi må erkende, at der er meget store usikkerheder i beregningen af det globale CO2-budget.Peter Birch Sørensen, professor ved Københavns Universitet og tidligere formand for regeringens klimaråd
Professor i klimaforandringer Sebastian Mernild bakker op om en ambitiøs klimapolitik, men mener, at et meget specifikt mål kan være problematisk.
»Klimaprocesser og påvirkninger er meget komplekse, og på grund af usikkerheden giver det mere mening at opstille et mål i et spænd,« siger han.
Professor ved Københavns Universitet og tidligere formand for regeringens klimaråd Peter Birch Sørensen vurderer, at »med den viden, vi har, er 70-procents-målet et godt bud på et rimeligt dansk bidrag til Paris-aftalen«.
»Men vi må erkende, at der er meget store usikkerheder i beregningen af det globale CO2-budget,« siger han.
En reduktion på 70 pct. vil kræve store omlægninger og koste mange milliarder. Det er derfor ikke ligegyldigt, om Danmark i de næste 10 år skal reducere udledningen af drivhusgasser med 60, 70 eller 80 pct. i 2030. Regningen for at begrænse udledningen af CO2 stiger markant, jo mere der skal reduceres.
Det historiske klimamål kan tilskrives en årelang lobbyindsats fra en klimamedarbejder i Greenpeace, Tarjei Haaland. Det var ham, der først opsatte målsætningen og senere på forskellig vis omregnede klimapanelets CO2-budgetter til danske forhold.
I sidste uge – lang tid efter de politiske partier havde tilsluttet sig målet – kom regeringens klimaråd med sine beregninger af Danmarks CO2-budget. Rådet skriver, at et mål på 70 pct. er i »rimelig overensstemmelse« med ambitionen om at holde temperaturstigningen på 1,5 grad, men »der er dog stor usikkerhed om det globale CO2-budgets størrelse«.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen, der er til klimamøde i Costa Rica.
