Politik
BREAKING

Kviklånere vil foregribe regeringsindgreb med egne forslag

Forud for en ventet lovpakke omkring kvik- og forbrugslån kommer branchen på banen med egne udspil.

Nye krav og reguleringer er på vej mod kvik- og forbrugslånsbranchen.

Regeringen vil præsentere en ny lov til februar. Derfor har brancheforeningen Digitale Långivere præsenteret sine egne forslag til, hvad ny regulering kan indebære.

Det fortæller foreningen søndag.

- Der har været meget debat om emnet, og vi kan også se, at markedet udvikler sig. Nogle af sagerne, der har været fremme i medierne, viser, at der godt kunne være behov for regulering, siger talsmand for Digitale Långivere Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Kviklånernes egne forslag til regulering

Til februar vil regeringen præsentere ny lovgivning, der skal regulere kvik- og forbrugslån.

Derfor kommer kvik- og forbrugslånerne under brancheforeningen Digitale Långivere nu med deres egne forslag.

De bliver af Forbrugerrådet Tænk kritiseret for at være for lempelige og mangle regler for, hvordan der må reklameres for de hurtige lån.

Læs brancheforeningens forslag her:

  • Omkostningerne ved et lån må aldrig være større end lånets størrelse. Det er lige meget, hvor længe lånet løber. Det vil sige, at hvis du låner 10.000 kroner, kan du ikke komme til at betale mere end 20.000 kroner tilbage.
  • Et loft over strafrenter, når lånere ikke betaler tilbage, på 25 procent om året.
  • Oprettelsen af et nationalt register over gældsindformation, hvor banker, kviklånere og andre udlånere skal bidrage med data.
  • Branchen vil bidrage med penge til gældsrådgivning. Men det vil kun ske, hvis alle udbydere af lån gør det samme.

Kilder: Digitale Långivere

Tidligere udmeldinger fra både Forbrugerrådet Tænk, Socialdemokratiet og SF lægger op til at indføre et loft over, hvad omkostninger på et lån må være om året, kaldet ÅOP.

Digitale Långivere mener dog, at man bør indføre et loft over, hvor meget de samlede omkostninger ved et lån må være. Foreningen foreslår 100 procent.

- ÅOP fortæller ikke noget om, hvad det koster at have det enkelte lån. Og det er problematisk, at det er opfattelsen i samfundet, at det gør det. Derfor foreslår vi et enkelt loft, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Loftet vil betyde, at hvis man eksempelvis låner 50.000 kroner over tre år, så er den samlede tilbagebetaling maksimalt 100.000 kroner. Men det vil også betyde, at samme regnestykke kan gøre sig gældende, hvis lånet kun løber i få måneder.

- Folk ender i problemer, når de har store forbrugslån, der løber over lang tid. Det vil vores forslag forhindre, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Han understreger, at der er tale om en samlet pakke af forslag, der også vil begrænse strafrenter, afsætte penge til gældsrådgivning og lave et stort, fælles register over gæld.

- Med et register vil både vi, forbrugerne og samfundet have et overblik over forbrugsgælden.

- Og vi ville bedre kunne se, om en forbruger var på vej i problemer, så vi kunne sige nej og hjælpe vedkommende, siger talsmanden.

Fraværende i brancheforeningens forslag er regulering af reklamer for kvik- og forbrugslån. Digitale Långivere tror, at mængden af reklamer vil falde, i takt med at markedet modnes.

Og så mener foreningen, at reklamer er afgørende for, at de kan give bankerne konkurrence på markedet for lån.

- Hvis man vil have konkurrence med bankerne, så må vi have lov til at markedsføre os. Her må vi som samfund simpelthen beslutte os for, om bankerne skal have konkurrence eller ej.

- Det er et politisk spørgsmål, siger Jens-Ole Kyhl Klitgaard.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også