Politik

Ammitzbøll-Bille: Min troværdighed er intakt

De to tidligere Liberal Alliance-profiler Simon Emil Ammitzbøll-Bille og Christina Egelund har stiftet Fremad.

Arkivfoto: Rune Aarestrup Pedersen

Det svækker ikke Simon Emil Ammitzbøll-Billes troværdighed, at han nu er med i sit fjerde parti.

Det mener den tidligere profil i Liberal Alliance, som torsdag har offentliggjort, at han stifter partiet Fremad sammen med Christina Egelund i hvert fald selv.

- Jeg ved godt, at den normale partipolitiske logik er, at man skal blive siddende i et parti, lige meget om man er enig eller uenig.

- Men jeg har valgt Churchill-linjen, der hedder, at det er bedre at skifte parti end at skifte politik, siger Ammitzbøll-Bille med henvisning til den tidligere britiske premierminister Winston Churchill.

- Jeg mener, at det her er den platform, hvor jeg kan kæmpe for de værdiliberale værdier. Der findes ingen platform, hvor man kan gøre det, indtil Fremad blev dannet i dag.

- Politik handler om at dele sig efter anskuelser, ikke om bare at betragte politik som et fast arbejde som ethvert andet, siger han.

Kan du garantere, at dette er dit sidste politiske projekt?

- Det håber jeg.

Foruden Liberal Alliance har han repræsenteret De Radikale og Borgerligt Centrum.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også