Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Mogens Lykketoft ser tilbage på årtiet, der gik. Og kigger i krystalkuglen for 2020’erne

Kan man forudsige det kommende tiår ved at kigge tilbage på det forgangne? Vi har spurgt Mogens Lykketoft.

Brexit - britisk farvel til EU
Mogens Lykketoft har levet et langt liv i politik – og undervejs er der blevet læst ganske mange bøger. Arkivfoto: Finn Frandsen

I årenes løb har Mogens Lykketoft opsamlet en del viden om verdenssamfundet.

På hans cv står blandt andet finansminister, udenrigsminister, skatteminister, formand for Socialdemokratiet, statsministerkandidat, formand for Folketinget og formand for FN’s Generalforsamling.

Nu nærmer et årti sig sin afslutning. Vi har bedt den erfarne politiker og samfundsdebattør om at komme med sit bud på, hvilke begivenheder og strømninger der kommer til at definere 2010’erne. Samt hvad der vil forme det årti, vi er på vej ind i.

Den 73-årige ekspolitiker holder sig fortsat skarp på verdens begivenheder ved at deltage i møder og debatter. Med et hurtigt slag på tasken vurderer Mogens Lykketoft selv, at han over de seneste tre år har siddet med ved omtrent 300 møder om klima og bæredygtighed. Af samme grund kommer hans svar på første spørgsmål ikke som den store overraskelse.

Når du ser tilbage på 2010’erne, hvilken enkeltstående hændelse eller strømning er så den mest definerende?

»Den sag, der vil vise sig at karakterisere årtiet allermest, er klimakrisen, fordi den berører hele verden. Det var årtiet, hvor bevidstheden om en akut klimakrise voksede, og hvor vi nåede et højdepunkt af beslutningskraft i 2015 med FN’s verdensmål og klimaaftalen i Paris,« siger Mogens Lykketoft.

Hvilke andre begivenheder vurderer du, at der vil komme til at definere årtiet?

»Efter min mening er de to største tragedier i den demokratiske verden brexit og valget af Donald Trump som præsident i USA. Begge begivenheder manifesterer en modstand mod internationalt samarbejde. Begivenhederne er en del af et mere omfattende oprør, der bunder i en utilfredshed med de etablerede politikeres formåen i forhold til befolkningens forventninger til dem.«

Hvilket oprør vil du fremhæve som årtiets vigtigste?

»Tendensen kommer mange steder fra med nye former for oprørstrang eller populistiske højrereaktioner, som man har set i USA og Brasilien. Men man kan også kigge mod Chile, Bolivia, Algeriet, Irak, Libanon, Iran, og Malta.

Efter min mening er de to største tragedier i den demokratiske verden brexit og valget af Donald Trump som præsident i USA.

Mogens Lykketoft, tidl. formand for Socialdemokratiet

Vi har også haft det arabiske forårs første fase i 2011, som er et udtryk for det samme. Det degenererede desværre i et nyt og endnu værre diktatur i Egypten samt borgerkrig i Syrien. De bevægelser er meget karakteristiske for årtiet. Her mod afslutningen af årtiet opstår der så en ny bølge af arabisk oprør i Algeriget, Sudan, Irak og Libanon.«

Du fremhæver brexit som en af de største tragedier i den demokratiske verden. Hvorfor?

»I Europa er det meget tydeligt, at genforeningen med udvidelsen af EU har givet flere bølgeskvulp, end man havde forudset. EU’s manglende evne til at håndtere beskyttelsen af de ydre grænser samt hele diskussionen om flygtningestrømmene har fyldt. Det har ført til nye modsætninger og nye populistiske bevægelser i Europa, og man har blandt andet set halvautoritære regimer opstå i Polen og Ungarn. Generelt i Europa har man skærpet beskyttelsen af de ydre grænser og strammet udlændingepolitikken, men uden at kunne levere et fælles svar, som kan hjælpe de steder, hvor problemerne er opstået.«

Hvordan ser du frem mod det kommende årti?

»Jeg er en bekymret optimist. Vi går ud af det her årti med en masse uafklarede spørgsmål i forhold til ydre grænser og i forhold til, hvilken økonomisk politik der skal føres i EU.

Jeg er også bekymret over den manglende indsats, der er mange steder i forhold til klimaet, især hvis Donald Trump får fem år mere som præsident i USA. For som FN’s generalsekretær António Guterres sagde i en tale forud for Madrid-mødet for nylig: »Vi har virkelig travlt«. Mange steder er der dog sket en forbedring i forhold til engagementet og forståelsen for alvoren ved klimakrisen. Det giver håb.«

BRANCHENYT
Læs også