Politik

Flere timer i dansk og matematik har ikke gjort eleverne dygtigere

Skolereformen har ikke styrket elevernes faglighed væsentligt, konkluderer en rapport. På nogle skoler er implementeringen gået i stå.

Forventningen om, at skolereformen med flere timer og længere skoledage skulle gøre eleverne dygtigere, er ikke blevet indfriet ifølge en evaluering af skolereformens elementer. Arkivfoto: Martin Lehmann/Polfoto

Der er ingen tegn på, at skolereformen fra 2014 med bl.a. flere timer i dansk og matematik har gjort eleverne dygtigere.

Det konkluderer den afsluttende evaluering af skolereformens elementer med længere skoledage og flere fagtimer fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.

Rapporten konkluderer også, at under halvdelen af skolerne er nået langt med at indføre reformen, og på nogle skoler er arbejdet gået i stå. Heller ikke indførelse af mere bevægelse fremmer elevernes faglighed, men kan dog styrke deres trivsel.

Vi skal holde op med at tale om, hvorvidt reformen har en effekt.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef VIA University College

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fortryder på baggrund af rapporten ikke, at hun stemte for skolereformen. Hun kalder det dog »en kæmpe katastrofe«, at den svageste gruppe ikke bliver løftet, hvilket ellers var et af de primære formål med reformen.

»Vi skal give den fuld gas fremad på de ting, hvor vi mener, at skolen trækker i den rigtige retning,« siger hun.

En af grundene til, at eleverne ikke er blevet målbart dygtigere, kan ifølge rapporten være, at det tager 5-15 år, før en skolereform reelt er gennemført.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College, der er med i den arbejdsgruppe, som har fulgt skolereformen, men ikke er medforfatter til rapporten, havde forventet, at man på nuværende tidspunkt ville kunne se, at eleverne var blevet dygtigere.

På baggrund af rapportens konklusioner, som han kalder den »ultimative test af reformens resultatmål«, mener han, at tanken om en reform af folkeskolen skal lægges død, og at man i stedet bør fokusere mere på den enkelte skoles udfordringer med f.eks. vikardækning og pressede lærere.​​​

»Vi skal holde op med at tale om, hvorvidt reformen har en effekt. Vi skal sige, at man har en skole, der ser ud, som den gør nu, og så vurdere, hvordan man skal sætte ind på den enkelte skole for at gøre den bedre,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Rapporten bygger på indsamlede data fra 2014 til 2018. Heller ikke i de nationale test fra skoleåret 2018/2019 samt den seneste internationale Pisa-undersøgelse, der udkom i december, er der fremgang at spore, hvad angår elevernes faglighed.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forskerne bag rapporten.

BRANCHENYT
Læs også