Politik

Fagbevægelsens bagland afliver frygt for storkonflikt

Trods krav om historiske lønforhøjelser fra dele af fagbevægelsen forventer et stort flertal blandt lokale fagforeningsfolk et "ja" til forårets overenskomstforhandlinger.

Demonstration uden for Industriens Hus i København onsdag den 8. Januar 2020. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Mens dele af fagbevægelsen er klar til at tage en konflikt, hvis ikke der kommer mindst 30 kr. oven i mindstelønnen, så forventer et markant flertal, at de kommende overenskomstforhandlinger ender med et fredeligt ja til aftalerne.

I en rundspørge som Finans har foretaget blandt ca. 450 lokal- og afdelingsformænd i Fagbevægelsens Hovedorganisations medlemsorganisationer, hvor 212 har svaret, hælder 67 pct. til, at urafstemningen i april ender med et ja. Kun 3 pct. tror, det bliver et nej.

Rundspørgen
  • Finans har spurgt 450 lokal- og afdelingsformænd i fagforeninger under Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvilket udfald af overenskomstforhandlingerne de regner med.
  • 67 pct. regner med et "ja" ved forårets urafstemninger, 3 pct. forventer et "nej" og 30 pct. "ved ikke".
  • Ved de seneste private overenskomstforhandlinger i 2017 stemte 120.752, svarende til 56,5 pct., for de nye aftaler ved en urafstemning, hvor alle aftaler puljes og sendes til samlet afstemning.
  • Hos landets største fagforbund, 3F, stemte næste 60 pct. imod. I byggegruppen var det 77 pct., der stemte imod, mens 63 pct. af transportområdets medlemmer også stemte imod.
  • I HK, FOA og Dansk Metal, som er de næste i rækkefølgen målt på størrelse, stemte alle for med mellem 71 og 87 pct. af medlemmerne.

Flere forventer, at arbejdsgiverne kommer til lommerne.

»Forventningerne er høje, men jeg tror også, at vores modpart godt ved, at de har tjent mange penge, og at de ikke har været karrige med hverken direktørlønninger eller bonusordninger,« siger Peter Jacques Jensen, formand for godt 11.000 medlemmer af HK Hovedstaden.

Han understreger, at den endelige stillingtagen naturligvis kommer til at afhænge af forhandlingsresultatet.

Den tilgang har sektorformand i HK Midtvest, Hans Fløe, også. Han er blandt de 30 pct., der er i tvivl, men han hælder til, at det ender med et »ja«.

»Der er ingen tvivl om, at økonomien tæller en del. Vi har set, at virksomhederne har overskud, og det vil jeg også tro afspejler sig i forhandlingerne, hvilket vil være med til at få dem stemt hjem,« siger Hans Fløe.

Hvis først industrien kommer i mål, og transportområdet bliver enige på normallønsområdet, er vi en stor del af vejen.

Nana Wesley Hansen, lektor, FAOS

Ved urafstemningen i 2017 stemte store dele af landets største fagforening 3F »nej«. Heriblandt byggegruppen i 3F. Et »ja« fra andre store forbund som Dansk Metal og HK førte dog til en samlet ja-procent på 56,5.

Formand for 3F Frederiksværk-Frederikssund, Jesper Olsen, forventer en gentagelse.

»Byggeriet og transportområdet vil stemme nej, mens industrien stemmer ja,« vurderer Olsen, der selv regner med et ja.

Nana Wesley Hansen er lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, ved Københavns Universitet. Hun ønsker ikke at forholde sig til den konkrete rundspørge, men peger på, at det stadig er tidligt i forhandlingsforløbet, hvor meget endnu kan ske. Især i lyset af sidste omgang, hvor store grupper navnlig indenfor 3F stemte nej.

»Hvis først industrien kommer i mål, og transportområdet bliver enige på normallønsområdet, er vi en stor del af vejen, men der er emner som social dumping, der dernæst vil fylde meget, og hvor man må forvente, at mindre grupper vil være frustrerede næsten uanset de løsninger, der kommer på bordet,« siger hun.

På grund af de igangværende overenskomstforhandlinger ønsker hverken Dansk Arbejdsgiverforening eller FH at kommentere tallene.

BRANCHENYT
Læs også