Rapport: Verdens børn har ikke udsigt til at arve en beboelig planet
Børn i rige lande har det bedst - men velfærden i de velhavende lande belaster klimaet for alle.
En ny fælles rapport fra verdenssundhedsorganisationen (WHO), FN, Unicef og det videnskabelige tidsskrift The lancet er nedslående læsning, skriver The Guardian. Faktisk er der ikke et eneste land på kloden, der beskytter børn mod bl.a. klimaændringer, en nedgang i biodiversitet og markedsføringsovergreb.
Rapporten konkluderer, at på trods af store forbedringer i overlevelse, ernæring og uddannelse i løbet af de seneste 20 år, så går verdens børn en meget usikker fremtid i møde.
»I 2015 blev verdens lande enige om en række udviklingsmål med henblik på en bæredygtig fremtid. Men her fem år senere har kun få lande opnået fremskridt i retning af at leve op til målene,« hedder det i rapporten ifølge The Guardian.
Rapportens forfattere efterlyser radikale tiltag for at beskytte verdens børn mod følgerne af klimaændringerne. Og der gøres også opmærksom på problemerne med aggressiv markedsføring af fastfood og sukkerholdige drikke til børn. Denne markedsføring har været med til at tidoble fedmeproblemet fra 1975 til 2016, fremhæves det.
I rapporten er 180 lande sammenlignet i forhold til bl.a. børneoverlevelse, sundhed, uddannelse og ernæring sammenholdt med tal for udledninger af drivhusgasser, tal for ulighed og indkomstforskelle.
Norge, Sydkorea, Holland, Frankrig og Irland fik prædikatet som de bedste lande for et barn at vokse op i. I den modsatte ende af skalaen ligger Den Centralafrikanske Republik, Chad, Somalia, Niger og Mali.
»Men når udledningen af drivhusgasser bliver regnet med, ligger Norge på plads nr. 156, Sydkorea som nr. 166 og Holland som nr. 160. Hvert af disse lande udleder 210 pct. mere end deres mål for 2030 tilsiger«.
Rapporten understreger, at selv om de fattigste lande er nødt til at gøre mere for at børnene kan trives, så truer de rige landes livsstil alle børns muligheder på den lange bane.
Stefan Peterson, sundhedschef i Unicef, påpeger det paradoksale i, at børn i de fattigste lande står over for nogle af de største udfordringer i forhold til klimaændringerne - på trods af at deres hjemlande kun har et lille klimaaftryk.
