Politik

Første slag i budgetkrig endte uden aftale

Efter mere end et døgns forhandling brugte regeringschefer bare 23 minutter på at afvise kompromisforslag. Mette Frederiksen kritiserer processen.

Statsminister Mette Frederiksen glæder sig over, at udgifterne til administration bevæger sig nedad i kompromisforslagene til nyt EU-budget. Foto: Ludovic Marin, Reuters Øverst fra venstre ses Østrigs kansler Sebastian Kurz, Sveriges statsminister Stefan Lofven, Hollands premierminister Mark Rutte og statsminister Mette Frederiksen, der i forhandlingerne om EU's budget betegner sig selv som "De sparsommelige fire." Fotos: Ludovic Marin, pool, AFP Statsminister Mette Frederiksen glæder sig over, at udgifterne til administration bevæger sig nedad i kompromisforslagene til nyt EU-budget. Foto: Ludovic Marin, Reuters

Rabatten levede. Men den samlede pris var stadig for høj. Og til sidst brød forhandlingerne sammen.

Det var situationen fredag aften, da EU’s stats- og regeringschefer efter mere end et døgns tovtrækkeri og kaffedrikning fredagen aften kl. 19 satte sig sammen for at drøfte et nyt kompromisforslag, der var lagt foran dem få timer forinden.

Dette sidste møde varede 23 minutter. Så var de enige om - at være uenige.

Topmødet sluttede dermed, som mange havde ventet, uden resultat, og opgøret om EU’s økonomi de næste syv år er udskudt til enten et nyt ekstraordinært topmøde eller et planlagt topmøde i slutningen af marts.

Statsminister Mette Frederiksen mente, at sammenbruddet var »rimelig meget efter bogen« i den forstand, at det også tidligere har taget flere EU-topmøder at nå en budgetaftale. Men helt tilfreds med forløbet var hun ikke. Det skyldes, at både det oprindelige budgetforslag og de seneste kompromiser alle er for dyre, mener hun.

»Man kan da godt diskutere, hvordan man starter processen op næste gang. Helt generelt er det en god ide at spørge nogen af dem, der skal finansiere et øget budget, før man øger det. Det er ikke sket i den rækkefølge. Og der havde det været klogere med en mere restriktiv tilgang,« sagde hun.

Hun mener fortsat, at der kan skæres yderligere i budgettet. Det gælder især de reserver, der ligger rundtomkring i budgettet, som er reserveret til udgifter, der ikke kendes i dag.

»Der bliver ved med at være en masse mindre beløb, som der ikke er sat mærkat og adresse på. I stedet for at reservere dem til, at jeg og mine kolleger og kommissionen kan få nye ideer undervejs, så er det bedre at bruge dem til at reducere budgettet,« sagde hun.

Michels bedstemor

EU-formand Charles Michel ville fredag aften ikke sætte tidsplan på, mente han understregede, at mødet havde været godt.

»Som min bedstemor sagde: For at få succes, er du nødt til at gøre forsøget.«

Han betegnede de foregående mange timer som vigtige for den videre proces.

»Jeg er fuldstændig overbevist om, at dette møde var meget nødvendigt og brugbart. Vi var nødt til at få denne debat på det øverste politiske niveau og få lederne bragt sammen. Dermed fik vi kastet lys over landenes positioner,« sagde Michel.

Eksempelvis fremlagde Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, sit syn på sagen således.

»Min opfattelse af det europæiske projekt er anderledes. Jeg ser EU som en chance og ikke som en regning,« sagde han.

Ikke det store beløb

I det kompromis, han havde lagt på bordet inden sammenbruddet, var der på flere områder bevægelse at spore i retning af statsminister Mette Frederiksens mål. Men på det helt centrale punkt om budgettets samlede størrelse lå det stadig et pænt stykke over det afgørende danske krav om at holde sig på 1,00 procent af EU’s bruttonationalindkomst (BNI).

1,069 procent lød udspillet på, hvilket var ganske tæt på de 1,074 procent, som EU-formand Charles Michel åbnede topmødet med torsdag. Det svarede til en nedskæring på omkring 10 mia. euro ud af det ca. 1.000 mia. euro store budget.

»Det er ikke store beløb i det samlede billede, men det er en måde at samle konsekvensen af de drøftelser, der har fundet sted det seneste døgn,« sagde en kilde tæt på forhandlingerne, inden de altså gik i vasken.

Det lykkedes ikke inden avisens deadline at få statsminister Mette Frederiksens kommentar til forløbet, men på vej ind til mødet fredag formiddag havde hun konstateret, at »vi står så langt fra hinanden, at spørgsmålet er, om man ved møder i dag vil kunne nå hinanden.«

»Min anbefaling har været, at man starter forfra med et nyt forslag til et budget på 1 procent,« siger Mette Frederiksen.

I Danmarks retning

Nogle steder gik kompromisset dog i retning af ønskerne fra Danmark, Holland, Sverige og Østrig, der forhandler sammen under bandenavnet ”de sparsommelige fire.” De har støtte af Tyskland. Og betaler alle mere til EU’s budget, end de får retur.

EU-rabatter

Danmark kræver ligesom Tyskland, Holland, Sverige og Østrig fortsat at få rabat i det nye EU-budget.

Den første rabat blev givet til Storbritannien i 1984.

Siden fik Tyskland, Østrig, Sverige og Holland rabat på betalingen til Storbritanniens rabat.

I 2014-2020 fik Tyskland, Østrig, Sverige og Holland rabat på deres momsbidrag til EU.

I 2014-2020 fik Holland, Sverige og Danmark et fast rabatbeløb. Østrig fik et fast rabatbeløb i 2014-2016.

EU-Kommissionen har foreslået, at alle rabatter nu udfases, så 2025 bliver det sidste år med rabat.

EU-formand Charles Michel har foreslået, at der afsættes et fast beløb, der udfases i den kommende budgetperiode fra 2021-27.

Et centralt politisk ønske er at fastholde de rabatter, som de fem lande har i dag, men som mange andre lande ønsker at udfase i det nye budget.

Topmødet viste ifølge Mette Frederiksen »noget forståelse« fra netto-betalernes krav om at få rabat. I kompromisforslaget afspejlede det sig ved, at rabatterne blev videreført på det nuværende niveau – med den undtagelse, at Østrigs skulle forhøjes med 100 mio. euro.

Holland blev særskilt imødekommet med i tre år at kunne beholde en større del af de toldindtægter, som landet i sine store havne opkræver på vegne af EU.

Ikke tosset?

Mette Frederiksen glædede sig desuden over, at de foreslåede stigninger i EU’s administrationsudgifter, som hun mener er »fuldstændig gak,« de seneste måneder har bevæget sig nedad. Den oprindelige stigning på 4,8 mia. euro over syv år er i det seneste udspil nede på 2,3 mia. euro, hvilket vil lande den samlede administration på 73,1 mia. euro.

»Jeg har fået meget kritik i Danmark for mine udtalelser om stigningen i administrationsudgifter, men jeg kan se, at det på en eller anden måde sætter sig i de kompromisforslag, der kommer frem. Administrationen er dæmpet i to omgange. Så måske var det ikke helt tosset det, jeg sagde oprindeligt,« sagde Mette Frederiksen.

Administrationen udgør omkring syv procent af EU’s samlede udgifter.

BRANCHENYT
Læs også