Politik

Coronaen udløser store forskelle i pensionisters hjemmehjælp

Nogle kommuner rengør ikke længere hos ældre. Andre gør. Sundhedsstyrelsen opfordrer kommuner til at fortsætte hjemmehjælpen.

Artiklens øverste billede
Grundet coronavirussen har en stribe kommuner skåret i hjemmeplejen, mens andre fortsat giver den normale hjælp. Foto: Klaus Gottfredsen

Coronaudbruddet skaber store forskelle på hjælpen til ældre landet over.

En række kommuner har valgt at lukke ned for f.eks. rengøringen pga. coronasmittefaren. Omvendt har andre kommuner valgt at beholde både rengøring og tøjvask.

Det viser en rundspørge foretaget af Jyllands-Posten.

I Holstebro Kommune blev både tøjvask og rengøring indstillet hos 660 borgere fra onsdag i denne uge og frem til den 2. april. Suspenderingen sker bl.a. med henvisning til faren for smitte af de ældre og udsatte borgere. Også Aarhus Kommune sløjfer rengøringshjælpen to uger frem for ca. 3.000 ældre, ligesom den såkaldte klippekortordning, hvor bl.a. særligt svækkede ældre modtager ekstra ugentlig hjælp, bliver lukket.

»Det har vi gjort dels af hensyn til smittefaren, dels for at prioritere opgaverne. Vi har allerede en del personale, der er sendt hjem pga. formodet smitte,« siger Jens Lassen, kontorchef i Aarhus Kommune.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der dog ingen sundhedsfaglig grund til at undlade rengøring hos ældre borgere.

»Det er en generel anbefaling at være opmærksom på rengøring for at forebygge smitte,« oplyser styrelsen derimod i en skriftlig kommentar til sagen.

Samtidig skriver styrelsen, at plejepersonalet derudover selvfølgelig skal følge de generelle retningslinjer for at undgå smittespredning.

Odense Kommune har da også indtil videre både valgt at bibeholde rengøring og klippekortordning for de ældre. Det samme gør sig gældende i Herning Kommune, der fortsætter med de kommunale ydelser i hjemmeplejen som hidtil, oplyser sundheds- og ældrechef Anne Christmann Ramsgaard.

»Vi leverer stadig både praktisk bistand og personlig pleje,« siger hun, men understreger, at det kan ændre sig, hvis eksempelvis kommunens personale selv bliver smittet med coronavirus.

Vejle Kommune har lukket ned for rengøring og tøjvask hos ca. halvdelen af de i alt 1.500 borgere, der normalt er visiteret til den ydelse, og Københavns Kommune nedprioriterer bl.a. også rengøringen over for de ældre, oplyser sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.