Politik

Sommerhusudlejere ønsker klar melding fra statsministeren

Arkivfoto

Udlejningsbureauerne ønsker en klar melding fra statsminister Mette Frederiksen (S), om man må tage i sommerhus i påsken.

Det skriver Feriehusudlejernes Brancheforening i en pressemeddelelse.

- Udlejningsbureauer er blevet kimet ned af bekymrede danskere, fordi du (Mette Frederiksen, red.) nævnte danskeres ophold i sommerhuse. Derfor er der behov for en klar melding, skriver foreningen i pressemeddelelsen, som også er udformet som et brev til statsministeren.

Carlos Villaro Lassen, administrerende direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening, forklarer, at siden statsministerens udmelding i mandags er en del feriegæster kommet i tvivl, om de kan og må tage i sommerhus i påsken.

Men ifølge ham har udlejningsbureauerne ikke kunnet svare på mange af de kommende gæsters spørgsmål.

- Mange opfatter meldingen, som om man ikke må (tage i sommerhus, red.).

- Men der er ikke nogen regel, der forbyder, at man kommer ud til sommerhuset, siger han.

Ifølge Carlos Villaro Lassen har Danmarks grænselukning på grund af frygt for spredning af coronavirus betydet, at 1,4 millioner udenlandske overnatninger er blevet aflyst og dermed en tabt omsætning på over en milliard kroner i hele værdikæden.

BRANCHENYT
Læs også