Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

OL og kirsebærtræer i blomst? Næppe

IOC-præsident Thomas Bach skal have legene i Tokyo passet ind i proppet kalender.

Corona rammer verden
Tyske Thomas Bach, IOC-præsident, siger, at alt er i spil med hensyn til, hvornår OL skal afvikles efter udsættelsen af legene, dog senest næste sommer.  Foto: Denis Balibouse/ AFP

Et OL i Tokyo med blomstrende kirsebærtræer i foråret 2021? En forjættende tanke, men næppe en, der bliver en realitet. Ganske vist har Thomas Bach, præsident for IOC, Den Internationale Olympiske Komité, slået fast, at det udsatte OL kan placeres med næste sommer som bagkant.

Men der er en del forhindringer, der betyder, at legene givetvis får samme placering som i år, da OL skulle finde sted fra den 22. juli til den 10. august.

»Aftalen er, at vi ønsker et OL senest i sommeren 2021. Vores nye udvalg skal se det hele i et bredere billede, og det er ikke kun sommermånederne, der er en mulighed,« sagde Thomas Bach onsdag.

IOC’s nye udvalg, som kalder sig ”Here We Go”, består af folk fra IOC og de japanske arrangører. Torsdag kontakter udvalget 33 internationale idrætsforbund, og herefter skal udvalget se på sportskalenderen med de største arrangementer.

Imod et tidligt OL i Tokyo taler temperaturerne. I april og maj er der typisk fra 10 til 21 grader. Ud over klima handler det også om at få tre ugers OL presset ind i en i forvejen belastet kalender.

EM i fodbold spilles i 2021 fra den 11. juni og en måned frem, og den begivenhed har IOC ingen interesse i at kollidere med af kommercielle årsager. Det Internationale Atletikforbund har allerede meldt ud, at VM i august, planlagt til Oregon, USA, kan rykkes.

BRANCHENYT
Læs også