Der er nok at tage fat på for den nye Labour-leder

LONDON​

Det bliver den 57-årige Keir Starmer, der som leder af det britiske arbejderparti Labour de kommende år skal tage kampen op mod den ellers så suveræne premierminister Boris Johnson og de konservative.

Den nye Labourleder skal få styr på interne magtkampe i det splittede og sårede parti, men Keir Starmer har også knap fem år, inden der næste gang skal være parlamentsvalg.

Tre kandidater var i spil: Keir Starmer, Rebecca Long Bailey og Lisa Nandy. De er alle i forvejen medlemmer af Underhuset.

Den 57-årige jurist har under det meste af Labour-valgkampen været udråbt som favorit, og det lykkedes ham meget hurtigt at få opbakning fra nogle af de store fagforeninger, valgkredse og nuværende parlamentsmedlemmer.

Den tidligere chef for Storbritanniens offentlige anklagere bor i Kentish Town i det nordlige London – en bydel præget af middelklassen og kunstnere, men også af relativt velhavende mennesker. Keir Starmer er ifølge The Sun mangemillionær, og der har fra venstrefløjen i partiet været udtrykt bekymring for, at arbejdere i det nordlige England ville anse ham for værende for elitær.

Som de to øvrige er han gået til valg på en fornyelse af partiet, der dels skal samle de mange krigende fløje, hvor han på forhånd har sagt, at han vil give plads i partitoppen til de øvrige leder-kandidater.

»Det er en stor ære for mig og det største privilegium i mit liv,« lød den første kommentar fra den nye leder.

Han sagde også, at der - i disse coronatider, hvor folk står sammen, og hvor man kan se, »hvor vigtigt livet er« - er brug for at man også i ikke-coronatider tænker på hinanden, og samfundet også støtter de svageste. Han roste desuden hospitalspersonale, politiet, rengøringspersonale, ambulancefolk, der »for længe er blevet taget for givet, er blevet dårligt betalt, men nu skal vi gøre noget ved det.«

På forhånd afhang meget af, hvor stor en sejr, han ville få, han fik ca. 56 pct. af de afgivne 785.000 stemmer, og derfor er det forventningen, at han vil foretage en solid udrensning i hvert fald blandt Jeremy Corbyns rådgivere.

Mangel på opmærksomhed

Selv om han er langt mere midtersøgende end Jeremy Corbyn, har Keir Starmer på forhånd sagt, at han ikke vil fjerne sig helt fra dele af den venstreorienterede politik. Bl.a. er han varm tilhænger af flere og bedre sociale boligbyggerier.

For partiets hidtidige leder, Jeremy Corbyn, var der efter valget i 2019 ingen anden vej end at trække sig. Det var ikke mindst katastofalt for det gamle arbejderparti, at der blev skudt huller i den såkaldte røde mur i det nord- og midtengelske af Boris Johnsons tropper. Partiet opnåede det dårligste valg siden 1935.

Labours uklare kurs på brexitspørgsmålet kombineret med, at mange middelklassevælgere ikke kunne døje Jeremy Corbyns meget røde partilinje blev formentlig udslagsgivende.

Partiet havde håbet på, at den langvarige proces ville give stor opmærksomhed om Labours og kandidaternes politik, og hvordan de vil forme et fremtidigt Storbritannien. Men de seneste uger har vælgermøder været aflyst på grund af coronakrisen, der også fuldstændigt har overtaget mediebilledet. Lørdag skulle vinderen være kåret ved et endags politisk landsmøde, men det er også aflyst, så kåringen måtte offentliggøres via mail og på partiets hjemmeside lørdag formiddag.

Den nye Labour-leder står over for en række helt centrale udfodringer.

Mest aktuelt er om den overgangsperiode fra EU, som landet befinder sig i, skal forlænges. På trods af at briterne forlod EU den 31. januar i år, er nationen fortsat underlagt EU-regler, mens der forhandles en ny handelsaftale på plads. Den konservative regering har sagt, at det godt kan nås i år, og at overgangsperioden under ingen omstændigheder vil blive forlænget. I princippet skal EU og briterne senest med udgangen af juni aftale en ny forlængelse, hvis den skal komme på tale.

Uanset om han har parlamentarisk indflydelse eller ej, skal den nye Labour-leder tage stilling hertil.

Hvis partiet argumenterer for en længere overgangsperiode, kan man igen se, at vælgerne langs den røde mur vender sig mod de konservative. Afviser den nye Labour-leder en forlængelse, risikerer partiet at få mange storbyvælgere og forretningsfolk på nakken.

Så er der regeringens håndtering af corona-krisen, hvor den – på trods af lidt slingrekurs og beskyldninger om at handle for sent og være dårligt forberedt på et virusudbrud – står fremragende i meningsmålingerne. Spørgsmålet er, hvor hårdt en ny leder kan tillade sig at gå til Boris Johnson og hans ministre. Eller om man skal sige, at det er og var en national krisesituation, hvor landet skulle stå sammen.

Boris Johnson oplyste lørdag, at han i den kommende uge vil indkalde alle partiledere til drøftelser af corona-situationen, og de er blevet inviteret til at få indblik i de sundhedsfaglige overvejelser, der i øjeblikket bliver gjort i Storbritannien. Også med henblik på så småt at kunne genåbne samfundet, hvilket formentlig først vil ske engang i slutningen af maj måned.

Der er også spørgsmålet om et opgør med antisemitismen i Labour, som i øjeblikket er ved at blive undersøgt. Alle tre formandskandidater har – naturligvis – taget afstand til antisemitisme, men kan der reelt gøres noget ved det?

Under alle omstændigheder har en ny Labour-leder god tid. Der skal afholdes valg i Storbritannien hvert femte år, og med det solide flertal, som Boris Johnson opnåede ved valget i december 2019, er det sandsynligt, at der først skal være valg igen i 2024.