• For abonnenter
Politik

Regnemaskinen sagde, at meget kunne åbnes – men Mølbak sagde nej til sidst

Regeringens beslutning om at genåbne Danmark har baseret sig på en matematisk model, der anslår, hvor meget politiske tiltag kan få smitten til at sprede sig. Modellen kom frem til, at hvis danskerne fortsat holdt afstand, så kunne caféer, restauranter, efterskoler og en stribe institutioner genåbne, uden at sygehusene ville knække sammen. Men i sidste øjeblik fik Folketinget et notat, der alligevel frarådede det. Partiledere er dybt forundrede.

Artiklens øverste billede
Kåre Mølbak, faglig direktør for Infektionsberedskab i Statens Serum Institut, er en af regeringens tungeste rådgivere under coronakrisen. Det var ham, der personligt frarådede en åbning af restauranter, caféer og efterskoler, da politikerne natten til fredag enedes om at lade frisører og andre små erhvervsdrivende åbne igen. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Man kan sige, at det er den mest magtfulde regnemaskine i Danmark. En ekspertgruppe under Statens Serum Institut har udviklet en matematisk model med endeløse formler og ligninger. Data om danskerne, forudsætninger om, hvor meget vi mødes, om hvor mange der er smittede eller immune, og hvordan de påvirker hinanden. Man kan fodre maskinen med politiske forslag og få et svar retur om, hvordan det vil påvirke smitten og dermed sygehusenes kapacitet. Som Kåre Mølbak, professor og direktør i Statens Serum Institut, formulerede det den 6. april, da første skridt i genåbningen af Danmark blev præsenteret:​​​

»Den beslutning, som regeringen har taget, er begrundet i en matematisk model. Det er ikke gætværk det her.«

Med modellens resultater i hånden stod han inde for, at de små børn skulle blive de første og lempes tilbage i vuggestuer, børnehaver og skoleklasser. Det ville ifølge modellen betyde, at det såkaldte smittetryk i Danmark ville stige fra 0,8 til 1,23. Dermed ville én smittet i gennemsnit bringe vira videre til 1,23 anden person. Konsekvensen ville være, at antallet af indlagte på intensivafdelinger i det mest sandsynlige forløb ville toppe omkring 264 personer i løbet af maj. Indregnet alle usikkerheder kunne det i værste fald stige til 735 patienter. Den risiko var regeringen villig til at løbe. Men det var dengang.

Det kan hurtigt eksplodere mellem hænderne på os – uanset de bedste intentioner.

Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet

Ugen, der ændrede alt

Otte dage senere – i tirsdags – så risikovilligheden pludselig anderledes ud. Nu viste data og modellerne, at smitten slet ikke spredte sig så hastigt, som antaget ugen inden. Nu lød der pludselig lysere toner i Statsministeriet. Åbenbart var smittetrykkets udgangspunkt ikke 0,8, men kun 0,6. Derfor kunne der ifølge statsministeren godt åbnes endnu mere end børnehaver og små klassetrin, så man nærmede sig de 0,8. Det kunne ifølge hende f.eks. være en genåbning af de såkaldte liberale erhverv – bl.a. frisører, tatovører og massører.

Al snak om trykket på 1,2 var til gengæld forstummet.

Spørgsmålet var nu blot, hvad der skulle åbnes. Det skulle forhandles med partierne modsat tidligere, hvor regeringen havde kørt med sin egen plan. Torsdag aften tændte partilederne for hver deres skærm for at deltage i det afgørende videomøde med Mette Frederiksen.

Forinden havde de alle fremsat deres mærkesager. DF ville tillade besøg på plejehjem, hvis muligt. Enhedslisten ville åbne væresteder for udsatte unge. K ville de liberale erhverv. LA nævnte restauranter og caféer. SF fremhævede domstole og efterskoler. R tilføjede højskoler. De eksamenssøgende klasser i folkeskolen, gymnasiet og erhvervsuddannelserne var også i spil.

Få timer før mødet gik i gang kom nye beregninger, der vurderede nogle af forslagene, mens andre slet ikke var regnet på

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.