Økonomisk rådgiver til regeringen: Forbered nedlukningsplan for en ny epidemibølge til gavn for økonomien
Allerede nu bør regeringen lave et beredskab for den næste bølge af coronaepidemien, som viruseksperter forudser. Sådan lyder advarslen fra formanden for regeringens økonomiske ekspertgruppe.
Mens den politiske agenda lige nu handler om genåbning, og hvem der kan få lov at åbne hvornår, gør regeringen klogt i allerede nu at gøre sig klar til den anden bølge af coronaepidemien, som ifølge mange viruseksperter ventes at ville ramme verden allerede i efteråret eller vinteren.
Sådan lyder det fra tidligere overvismand, professor Torben M. Andersen, der onsdag afleverede en rapport til regeringen fra en hastenedsat økonomisk ekspertgruppe.
»Vi hejser det advarselsflag i rapporten, at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske i relation til en eventuel anden bølge af epidemien, og at regeringen gør klogt i allerede nu at få et beredskab klart, så det ligger i skuffen, hvis det til efteråret skulle blive nødvendigt at stramme op på de restriktioner, som nu bliver lempet,« siger Torben M. Andersen.
Og mens nedlukningen nu har ramt samfundslivet over en bred kam, taler meget ifølge Torben M. Andersen for, at en ny nedlukning eller periode med restriktioner kan designes, så den rammer mere præcist og ikke behøver blive lige så økonomisk ødelæggende som den første nedlukning.
»Vi ved efterhånden nok om f.eks. aldersforskelle i, hvem der bliver alvorligt syge, og om geografiske forskelle, til at overveje en beredskabsplan målrettet specifikke grupper,« siger han.
Med hensyn til den aktuelle genåbning var ekspertgruppen med Torben M. Andersen i spidsen med fem dages varsel blevet bedt om at veje smitterisiko ved en række forskellige genåbningstiltag op over for den forventede økonomiske gevinst.
Hovedkonklusionen i rapporten er, at intet er gratis. Der findes ikke genåbningstiltag, som for alvor er gennemslagskraftige, uden at der også er en forhøjet smitterisiko. Der er dog gradsforskelle, så regeringen og Folketingets øvrige partier nu kan træffe beslutninger på et bredere grundlag end de rent sundhedsfaglige vurderinger af smitterisikoen.
Hvad kan man for alvor bruge jeres rapport til?
»Vi har sat konsekvensskilte, eller prisskilte om man vil, på en række genåbningstiltag, men det er ikke så enkelt, at man kan sige, at noget vil være spild af penge, og at andre ting er helt enkle at ty til. Vi har givet politikerne et arbejdsredskab, men det er ikke en facitliste, og det er og bliver en politisk opgave at veje tingene op imod hinanden,« siger Torben M. Andersen og tilføjer:
»Genåbning af indkøbscentre vil helt sikkert have en stor økonomisk betydning, men det øger også smitterisikoen. Man får ikke en stor økonomisk gevinst uden øget smitterisiko.«
Samtidig er der positive konsekvenser af genåbningstiltag, som går under den økonomiske radar, men som ikke er uvæsentlige, påpeger Torben M. Andersen.
»Betydningen af at få de ældste elever tilbage i skolerne er ikke direkte med i beregningerne, men helt almindelig sund fornuft tilsiger, at det nok har en betydning, som er værd at tage med. Økonomi er ikke det hele,« siger Torben M. Andersen.
I bygger videre på sundhedsmyndighedernes vurderinger af smitterisikoen, som er blevet stærkt kritiseret. Er det ikke usikkerhed på usikkerhed?
»Der er mange usikkerheder forbundet med at vurdere de økonomiske konsekvenser. Du kan f.eks. heller ikke slå op i de traditionelle statistikker og få svar, men omvendt giver det jo heller ikke mening at sige, at man først skal have lavet et forskningsprojekt og kan give svar om et år eller to, når der er brug for svar her og nu. Vi bliver helt sikkert løbende klogere og i stand til at give bedre svar end nu,« siger Torben M. Andersen.
Han peger samtidig på, at den genåbning, som regeringen lægger an til primært omfatter private serviceerhverv, men at de kun står for godt 15 pct. af den samlede beskæftigelse.
»Serviceerhvervene er vigtige, men selv med en genåbning her, er økonomien påvirket af ændret adfærd hos forbrugerne og udviklingen i den globale økonomi med stor betydning for de danske eksporterhverv,« siger Torben M. Andersen.
Kan vi overhovedet udrette noget selv i en lille åben økonomi som den danske?
»Vi er meget afhængige af, hvad der sker i de andre lande med hensyn til både genåbninger og økonomisk udvikling, og når vi snakker bogstaver for, hvordan kurven for den internationale økonomi bliver, er der desværre ikke rigtig nogen længere, der tror på, at det kun bliver et V, men at vi snarere får et U,« siger Torben M. Andersen.
Bogstavbetegnelsen henviser til, om den økonomiske nedtur bliver kort med hurtigt genopretning, så kurven vil ligne et V, eller om nedturen kommer til at vare længere.
Hvad sker der, hvis vi må lukke noget ned igen, fordi smitten kommer ud af kontrol?
»Det er vigtigt at lukke op, men det vil være meget ødelæggende at skulle lukke noget ned igen. Det er en svær afvejning, men det vil virkelig gøre ondt, hvis man bliver nødt til at lukke igen. Der vil ikke alene være de omkostninger, som vil være forbundet med at lukke noget ned. Der vil også følge en usikkerhed med oven i den usikkerhed, som hele tiden har været der, og usikkerhed er gift for økonomien,« siger Torben M. Andersen.

