Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Sundhedseksperter mener, at forsigtigheden har taget overhånd

Tager man sine forholdsregler kunne man godt åbne grænserne mere, lyder det.

Corona rammer verden
Fra 15. juni begynder regeringen at åbne for grænserne. Men alt for lidt, mener et par sundhedseksperter. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Regeringens åbning af grænserne imod Norge, Island og Tyskland er for beskeden. Uden at gamble med smitterisikoen i Danmark kunne man godt åbne grænserne yderligere, mener et par sundhedseksperter, som tv2.dk har talt med.

En af dem er Troels Scheel, der er lektor i virologi ved Københavns Universitet. For en uge siden var han over for Jyllands-Posten fortaler for forsigtighed, da han blev spurgt, om åbningen gik for hurtigt på visse punkter. Men som han nu påpeger over for tv2.dk, så mener han ud fra et sundhedsfagligt perspektiv ikke, at det vil være uforsvarligt at genåbne flere grænser - hvis det vel at mærke er grænser til lande, der har det samme antal eller et lavere antal smittede per tusinde indbyggere sammenlignet med Danmark. Og det er ikke kun i Danmark, at der er kommet godt styr på coronasmitten.

Han peger f.eks. på Holland, Grækenland, Sverige og Tjekkiet.  

En anden ekspert, Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin, er enig i den vurdering.

»Lige nu er antallet af smittede meget lavt, og derfor giver det ikke mening, at man stadig er så forsigtige. Vi har i store træk det samme smittetryk som de fleste europæiske lande. Så det giver ikke meget mening at have åbent mellem Nordjylland og København, men lukket mellem Sønderjylland og Hamborg,« siger han til tv2.dk.

De to eksperter kalder det dog afgørende, at der tages de nødvendige forholdsregler, så alle danske grænseovergange og samlingspunkter for turister indrettes, så den fysiske afstand og hygiejnen opretholdes.

I skarp kontrast til Troels Scheel og Søren Riis Paludan står en tredje ekspert, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen. Han kalder dagens udmelding fra regeringen om en beskeden grænseåbning for "godt afbalanceret".

Hans frygt for yderligere åbning af grænserne skyldes risikoen for, at mange turister kan strømme til de samme områder. Så giver det virussen nemmere vilkår for at sprede sig, pointerer han.

BRANCHENYT
Læs også