Politik

SF: Danskernes kulturlyst skal undersøges

Viden om danskernes lyst til at bruge kulturlivet efter coronakrisen skal sikre, at kulturinstitutionerne foretager de rette justeringer og skaber kreative løsninger.

Den Gamle By i Aarhus genåbnede den 25. maj efter den længste periode, museet har prøvet at have lukket. Den første uges tid efter genåbningen har museet oplevet, hvad direktør Thomas Bloch Ravn kalder et »tøvende besøgstal«. Foto: Joachim Ladefoged

SF har i et paragraf 20-spørgsmål bedt kulturministeren lave en undersøgelse af danskernes lyst til at bruge kulturtilbud, efterhånden som de åbner.

»Undersøgelsen skal laves, fordi vi lige nu ikke har noget begreb om, hvordan befolkningen vil forholde sig til genåbningen af kulturen. Jeg er bekymret over, at vi ikke har noget overblik over, hvad der vil ske i fremtiden. Er folk klar til at tage til stående og siddende koncerter, gå i teatret, på museum og tage i zoologiske anlæg både indendørs og udendørs? Det bliver vi nødt til at undersøge,« siger Charlotte Broman Mølbæk, folketingsmedlem og kulturordfører for SF.

Afgørende viden

En undersøgelse foretaget af Epinion har allerede kradset lidt i overfladen af spørgsmålene. Den viser bl.a., at 37 pct. af danskerne vil vente uger eller måneder med at gøre brug af kulturtilbuddene, mens 12 pct. slet ikke vil bruge dem, før risikoen for at blive smittet med corona er helt væk.

Om ikke så lang tid skal vi kigge på en genopretningsplan på kulturområdet. Det kræver en langsigtet planlægning.

Charlotte Broman Mølbæk, folketingsmedlem og kulturordfører for SF

Charlotte Broman Mølbæk vil dog mere i dybden og undersøge, hvor mange besøgende de forskellige attraktioner kan forvente, og hvilke tiltag de kan foretage, som gør oplevelsen mere tryg.

»Det er afgørende viden for kulturinstitutioner, som kan bruge det i deres planlægning. Hvis de f.eks. kan se, at der er en nedgang i antallet af besøgende, kan de justere budgetterne. Det kan også være en mulighed for dem at tænke kreativt og i alternative løsninger. Samtidig kan de bruge den til at finde ud af, hvad der skal til, for at de besøgende føler sig trygge. Skal der være håndsprit hver femte meter, og skal flere aktiviteter rykkes udenfor?« siger hun.

Den Gamle By i Aarhus kunne den 25. maj slå dørene op for gæsterne for første gang efter nedlukningen af landet. Den første uge har budt på få, men tilfredse gæster, fortæller Thomas Bloch Ravn, direktør i Den Gamle By.

»Vi har oplevet lidt tøvende besøgstal i løbet af den første uges tid, men de, der kommer, er meget glade for det tilbud, vi har, og vi scorer topkarakter for tryghed,« siger han.

Han efterspørger viden om, hvordan danskernes vil forholde sig til forskellige kulturaktiviteter i løbet af sommeren.

»Vi mangler at vide noget om, hvor mange der har tænkt sig at besøge os til sommer. Alt efter hvor mange der kommer, skal vi tilpasse forholdene. Vi skal jo gerne have kapacitet, så gæsterne også kan få en kop kaffe, en bid mad og komme på toilettet,« siger han.

Epinions coronaundersøgelse
Epinion har spurgt 1.026 danskere og har bl.a. fundet ud af:
  • at 8 pct. opfører sig stort set, som de plejer.
  • at 31 pct. savner og glæder sig til at deltage i større events.
  • at 59 pct. savner og glæder sig til at være sammen med venner og nærmeste i lidt større forsamlinger.
  • at 73 pct. føler sig trygge ved udendørs museer og kulturattraktioner i forhold til coronasmittefare.
  • at 55 pct. føler sig utrygge ved koncertsale i forhold til coronasmittefare.

Langsigtet løsning

Undersøgelsen fra Epinion viser bl.a., at Den Gamle By er et af de steder, danskerne er mest trygge ved at besøge efter genåbningen af landet. I undersøgelsen svarer 73 pct., at de vil føle sig »helt eller forholdsvis trygge« ved at besøge en udendørs attraktion. Anderledes ser det ud for bl.a. teatre, biografer og svømmehaller, hvor ca. halvdelen svarer, at de føler sig »helt eller delvist utryg« ved tanken om et besøg.

Undersøgelsen, som SF vil have Kulturministeriet til at foretage, skal ikke kun belyse antallet af besøgende og muligheden for kreativ tækning. Charlotte Broman Mølbæk er bekymret for, om kulturlivet vil overleve krisen. Derfor skal undersøgelsen også give politikerne den nødvendige viden, så de kan lave nogle langsigtede løsninger for kulturlivet.

»Om ikke så lang tid skal vi kigge på en genopretningsplan på kulturområdet. Det kræver en langsigtet planlægning, som vi ikke har prøvet før pga. de konsekvenser, som corona har. Derfor skal vi også have evidensbaseret viden om, hvad kulturen har brug for, så vi ikke smider penge ud til forskellige ting, som vi ikke ved om virker,« siger hun.

Foreløbig har kulturminister Joy Mogensen ikke været afvisende overfor at fortage en undersøgelse. I folketingsalen svarede hun onsdag på spørgsmålet. Her understregede hun, at der allerede var viden på området, man bør gøre brug af, og tilføjede, at ordførerne må se på de midler, der er til rådighed i forhold til undersøgelsens omfang.

Indtil videre har regeringen sagt, at den er villig til at lade hjælpepakkerne fortsætte til august. Tidligere har fire brancheorganisationer dog meldt ud, at det nok ikke er tilstrækkeligt. De har foreslået en hjælpepakke, der løber over 12 måneder og kompenserer kulturinstitutionerne for manglende billetindtægter samt café- og butikssalg.

BRANCHENYT
Læs også