Politik

Nyt budget øger dansk EU-regning med 34 pct.

Forslag gør EU 6,7 mia. kr. dyrere for Danmark om året. Dertil kommer afdrag på ny fond.

Danmarks regning til EU vil stige med 34 pct., hvis EU-Kommissionens nye budgetforslag bliver vedtaget. Arkivfoto: Ritzau Scanpix

De danske skatteydere må yderligere til lommerne for at finansiere EU, hvis kommissionens forslag til nyt flerårigt budget skulle blive vedtaget, som det er fremlagt.

Forslaget kom i sidste uge, og nu har Finansministeriet regnet på det. Med betydelige forbehold opgør det ekstraregningen til 6,7 mia. kr. hvert år i perioden fra 2021 til 2027.

Tallet skal ses i forhold til Danmarks nuværende kontingent på ca. 19,7 mia. kr. om året. Stigningen er på 34 pct.

Regeringen ønsker da heller ikke, at budgettet bliver vedtaget som foreslået, skriver finansminister Nicolai Wammen i en pressemeddelelse:

»Derfor bliver vi nødt til at se grundigt på, om pengene kan bruges mere fornuftigt i EU-budgettet, og om vi kan få bragt regningen ned.«

Sammen med forslaget til et nyt syvårs budget præsenterede kommissionen i sidste uge en ny gigantisk genopretningsfond på 750 mia. euro.

Fonden skal finansieres ved, at EU låner pengene på de internationale markeder, og lånet skal først betales tilbage fra 2028 til 2058. De 750 mia. euro skal så fordeles som både støtte og lån blandt EU-landene for at hjælpe dem efter coronakrisen.

Når det store lån fra 2028 skal betales tilbage, har Finansministeriet anslået udgiften for Danmark til 2,1 mia. kr. om året.

Det tal er dog omgærdet af stor usikkerhed, idet det bl.a. vil afhænge af, om EU i mellemtiden får nye indtægtskilder. Kommissionen ønsker bl.a. at indføre en ny skat på virksomheder og hæve indtægterne fra grønne afgifter.

Stiger til 1,08 pct. af bni

På baggrund af et budgetforslag fra 2018 forventede regeringen, at Danmarks bidrag ville stige med omkring 3 mia. kr. årligt.

At stigningen nu springer til 6,7 mia. kr. skyldes flere ting. Bl.a. vil kommissionen gerne hæve størrelsen på en nødhjælpsreserve og Solidaritetsfonden, der også skal bruges ved større katastrofer og ulykker. De to tiltag alene vil kunne øge landenes betalinger med yderligere ca. 150 mia. kr.

Budgettet skal forhandles på et topmøde den 19. juni. Hidtil har statsminister Mette Frederiksen arbejdet for, at EU's budget ikke bliver større end 1 pct. af EU-landenes samlede bni.

Det nye budgetforslag vil ifølge Finansministeriet udgøre 1,08 pct. af EU’s bni. Medregner man reserverne til nødhjælp, der ligger udenfor det ordinære budget, vil det formentlig stige til omkring 1,11 pct.

BRANCHENYT
Læs også