• Opdateret 09/06/2020 kl. 16:47
Politik

Mette Frederiksen: Der er ikke et skriftligt grundlag for nedlukning

Statsministeren vil fortsat ikke svare på, hvilken konkret myndighed, der rådgav i forhold til nedlukningen.

Artiklens øverste billede
Statsminister Mette Frederiksen (S) ankommer til samrådet. Statsministeren er blevet bedt om at redegøre for grundlaget for regeringens beslutning om at lukke Danmark ned. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Det var regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen, der alene traf beslutningen om, hvilke dele af Danmark der skulle lukke ned grundet coronaudbruddet.

Sådan lyder det fra Mette Frederiksen tirsdag på et samråd, hvis formål er at redegøre for grundlaget for regeringens beslutning om nedlukningen.

- Den beslutning, om hvilke dele af Danmark der skulle lukke ned, traf regeringen alene. Det er en politisk beslutning, siger Mette Frederiksen.

Hun tilføjer, at der ikke er et skriftligt grundlag for regeringens beslutning.

- Hvis der skulle have været et skriftligt grundlag, så var vi kommet for sent. Vi træffer beslutningen på en dag, hvor jeg møder ind i Statsministeriet uden at tro, at vi skulle træffe beslutningen.

- Det tager lang tid at udarbejde et skriftligt grundlag. Et skriftligt grundlag findes ikke, for det var der simpelthen ikke tid til, siger Mette Frederiksen.

Samrådet er indkaldt af Sophie Løhde (V), Peter Skaarup (DF), Mai Mercado (K) og Alex Vanopslagh (LA).

Sagens omdrejningspunkt er, hvad statsministeren sagde på et pressemøde 11. marts, hvor hun gav besked om, at samfundet lukkede delvist ned.

Det var "myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned", sagde Mette Frederiksen. I sidste måned skrev Jyllands-Posten så, at anbefalingen ikke kom fra Sundhedsstyrelsen.

Efterfølgende slog Mette Frederiksen over for TV2 News fast, at det er "en bred myndighedsgruppe, der har rådgivet os". Men altså uden at nævne hvilken specifik myndighed, som anbefalede en så stor nedlukning, der kom.

Og statsministeren tilføjede, at hun principielt ikke går ind i, "hvilke ord der falder fra hvilke myndigheder". Det linje fastholder Mette Frederiksen på samrådet.

Kåre Mølbak, der er faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI), har tirsdag i et interview med Politiken udtalt, at han længe havde opfordret regeringen til at handle proaktivt, før coronaepidemien for alvor ramte Danmark. Derfor var Mølbak "begejstret" for nedlukningen tilbage i marts.

Regering anlagde et forsigtighedsprincip. Det siger Mette Frederiksen.

- SSI anbefalede at minimere aktiviteten, og en bredt sammensat myndighedsgruppe anbefalede, hvordan man kunne lukke ned konkret.

- Ovenpå anbefalingerne fra en bredt sammensat myndighedsgruppe kommer så det politiske valg om, hvordan vi konkret lukker ned, siger Mette Frederiksen.

- Hvis man tager enkelte sætninger ud af pressemøder, så kan det komme til at fremstå som om, at vi fulgte myndighedernes anbefalinger én til én. Men ingen, der har fulgt pressemøder, kan være i tvivl om, at regeringen traf politiske beslutninger, siger Mette Frederiksen.

Ifølge Sophie Løhde, Venstres politiske ordfører, handler sagen ikke om for eller imod nedlukningen. Det handler om åbenhed om beslutningerne.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, tilføjede:

- I det her forløb har vi set, at når det passer regeringen, så er det nogle gange myndighedernes anbefalinger, man følger.

Mai Mercado, De Konservatives gruppeformand, mener, at statsministeren bør kunne give klart svar.

- Jeg synes, det er vildt rystende, at vi ikke kan få svar på, hvem der anbefalede regeringen at lukke ned.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.