Nu vil staten til at eje virksomheder - forstå hvordan på 2 minutter
Regeringen vil oprette en fond på 10 mia. kr., der skal kunne skyde kapital i kriseramte virksomheder. De skal dog både være store, danske og sunde - og der skal være en exit-strategi.
Store og danske virksomheder indenfor industri, transport og logistik, der populært sagt er for store til at lade falde, kan få finansminister Nicolai Wammen som ny medejer.
Regeringen vil oprette en fond på 10 mia. kr., som via statsligt medejerskab skal stille kapital til rådighed for nødlidende, men principielt sunde virksomheder, der er ramt af coronakrisen.

