Politik

Udenrigsministeriet: Danskere må alligevel rejse til storbyer

Det frarådes alligevel ikke at rejse til byer som Berlin og Hamborg til sommer, oplyser Udenrigsministeriet.

Artiklens øverste billede
Foto: Thomas Borberg

Hvis du drømmer om en ferie til Berlin eller Hamburg denne sommer, er der godt nyt fra de danske myndigheder.

Det frarådes nemlig ikke alligevel, at danskere rejser til byer med over 750.000 indbyggere.

Det oplyser direktøren i Udenrigsministeriets Borgerservice, Erik Brøgger Rasmussen, til Politiken.

Fra mandag den 15. juni bliver rejsevejledningerne ændret, så det igen bliver muligt at rejse til Tyskland, Norge og Island, uden at skulle i 14 dages karantæne, når man vender retur.

Hidtil har det været frarådet, at man rejste til de største byer i Tyskland. Men den anbefaling bliver nu ændret.

Meldingen kommer, kort efter at regeringen fredag eftermiddag har oplyst, at turister fra Tyskland, Norge og Island alligevel godt må overnatte i København og på Frederiksberg.

- Vores rejsevejledninger følger jo i høj grad også reglerne for indrejse, og samtidig med, at vi tillader turister at overnatte i København og på Frederiksberg, så ophæver vi også rådet om, at danskerne skal holde sig fra byer med mere end 750.000 indbyggere, siger Erik Brøgger Rasmussen til Politiken.

Det bliver muligvis ikke den eneste ændring, som Udenrigsministeriet kommer til at lave i rejsevejledningerne over sommeren.

Sidst i maj lød det, at ikke-nødvendige rejser til alle andre lande end Tyskland, Island og Norge var frarådet frem til 31. august.

Men torsdag aften åbnede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på DR1 for, at der kan komme ændringer i anbefalingerne inden da.

Erik Brøgger Rasmussen kan ikke svare på, hvilke yderligere lande der vil kunne blive åbnet for at rejse til.

- Hvis vi åbner mere op, så ved jeg ikke, hvor vi starter. Men vi kigger på Europa først og fremmest, siger han til Politiken.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.