Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ellemann afviste flere penge til ledige – nu vil Venstre alligevel give dem et tilskud

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige kritiserer Venstre for at give ekstra penge til ledige på kontanthjælp og arbejdsløse udlændinge.

Corona rammer verden
V-formand Jakob Ellemann-Jensen har hidtil nægtet at støtte højere ydelser til ledige og arbejdsløse udlændinge. Nu er partiet alligevel gået med til et tilskud til dem. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mens V-formand Jakob Ellemann-Jensen hidtil har afvist at stemme for højere ydelser til f.eks. kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse udlændinge, så er partiet nu klar til at give flere penge til netop dem.

Natten til mandag gik Venstre med i en politisk aftale, som bl.a. indebærer, at danskerne kan få udbetalt tre ugers opsparede feriepenge. Som supplement hertil vil aftalepartierne stemme for, at alle offentligt forsørgede får et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr.

Venstre gør det omvendte af, hvad partiet siger.

Ole Birk Olesen (LA), finansordfører

På Venstres landsmøde i november fastslog Jakob Ellemann-Jensen ellers i sin tale, at »Venstre kommer ikke til at stemme for højere ydelser til kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse udlændinge«.

»Det handler om respekten for dem, der går på arbejde. Venstre kommer altid til at tage deres parti,« sagde han dengang.

Dansk Folkeparti har svært ved at se, hvad Venstre fik til gengæld for at støtte et tilskud til borgere på offentlig forsørgelse – herunder flygtninge og indvandrere på integrationsydelse.

»Hvis det i forvejen var forkert at hæve ydelserne til disse mennesker, hvorfor skal de så have 1.000 kr. skattefrit?« spørger partiformand Kristian Thulesen Dahl.

Liberal Alliance og Nye Borgerlige er enige med Dansk Folkeparti. Alle tre partier står uden for aftalen.

»Venstre gør det omvendte af, hvad partiet siger,« mener finansordfører Ole Birk Olesen (LA).

Venstre henviser til partiets finansordfører, Troels Lund Poulsen. Det har ikke været muligt at få et interview med ham. I en mail skriver han, at »vi synes, at det er rimeligt, at bl.a. vores pensionister kan få et kontantbeløb«.

BRANCHENYT
Læs også