Politik

Brug 100.000 kr. på en klimavenlig varmepumpe – og få en dårligere energimærkning

Energiselskaber og mæglere er forundrede over, at borgere, der skifter olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe, bliver straffet og kan ende med et hus, der er mindre værd.

Selv om strømmen i Danmark er blevet stadig mere bæredygtig og i langt overvejende grad er baseret på vedvarende energi som vind, så straffes husejere, der investerer i en klimavenlig varmepumpe, fordi den kører på strøm. Foto: Peter Klint/Ritzau Scanpix Folketinget vil af med olie- og gasfyr i de private hjem. Men hvis man skifter fyret ud med en varmepumpe - som Folketinget anbefaler - bliver man straffet og risikerer et dårligere energimærke. Arkivfoto: Thomas Borberg/Polfoto

Rettelse
Af denne artikel fremgår det fejlagtigt, at boligejere, der skifter fra et olie- eller gasfyr til en elbaseret varmepumpe, risikerer at få et dårligere energimærke og dermed en lavere huspris. Det er der ikke belæg for at sige. Det er korrekt, at det kræver et lavere energiforbrug målt i kilowatt-timer for elbaseret opvarmning (herunder varmepumper) at opnå samme energimærke som ved et olie- eller gasfyr. Men da varmepumperne typisk er meget mere energieffektive, vil det i sig selv trække i retning af et bedre energimærke. Jyllands-Posten beklager fejlen.

Tusindvis af husejere kan få sig en lang næse, hvis de følger Folketingets klimaaftale, der siger, at boligejere med et olie- eller gasfyr skal have det skiftet ud med en klimavenlig varmepumpe eller med fjernvarme.

Vælger de en varmepumpe – som formentlig vil være det mest oplagte for ca. 500.000 husejere – risikerer de at komme til at stå med et dårligere energimærke. Selv om de har betalt ca. 100.000 kr. for at installere en klimavenlig varmepumpe i stedet for et olie- eller gasfyr, der sender masser af CO2 op i atmosfæren.

Det er pænt åndssvagt, at man på denne måde bruger energimærkerne til at misinformere borgerne.

Lars Aagaard, direktør, Dansk Energi

Dertil kommer, at de risikerer, at deres hus falder i værdi, fordi et dårligere energimærke ofte giver en lavere huspris.

»Det er pænt åndssvagt, at man på denne måde bruger energimærkerne til at misinformere borgerne om, hvor klimavenligt deres hus er,« mener direktør Lars Aagaard fra energiselskabernes brancheforening, Dansk Energi.

»De fleste forbrugere tror, at energimærket handler om, hvor meget energi der skal bruges til at opvarme et hus. Det gør det ikke. Fordi energimærket er skruet sammen på en måde, hvor man bliver straffet, hvis man bruger el til opvarmning – og en klimavenlig varmepumpe kører på el,« siger Lars Aagaard.

Systemet med energimærkning fungerer sådan, at man udregner, hvor mange kilowatt-timer der skal bruges pr. år til opvarmning af huset, hvorefter tallet ganges med en faktor alt efter, hvilken form for opvarmning der er den primære.

Hvis det er fjernvarme, ganges med 0,85, da fjernvarme historisk anses for at være den mest miljøvenlige opvarmning. Sker det med olie eller naturgas, er faktoren 1,0. Er der derimod tale om elbaseret opvarmning, som f.eks. en varmepumpe, ganges tallet med 1,9, da elproduktion tidligere ikke var særlig miljø- eller klimavenlig, fordi en stor del var produceret ved brug af kul. I dag kommer over 50 pct. imidlertid fra vindenergi, mens der også er en stigende andel af solenergi, biomasse og lignende i strømmen.

Påvirker prisen

Direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, Ole Hækkerup, mener, at energimærkningen er problematisk:

»Det er problematisk, at energimærkningen på denne måde straffer vedvarende energi. Det er meget, meget ærgerligt, at energimærkningen ikke spiller sammen med den holdning, man har i Folketinget, hvor man netop har lavet en stor klimaaftale,« siger Ole Hækkerup, som mener, at en husejer, der investerer i en grøn varmepumpe, bør få en langt grønnere profil i stedet for at blive straffet.

Dansk Byggeri har tidligere i år beregnet, hvad det koster at få et dårligt energimærke. Beregningerne viser, at hvis man går bare én energiklasse ned, så falder prisen på huset med ca. 50.000 kr., mens det tilsvarende hæver prisen med ca. 50.000 kr., hvis huset går fra at være et hus i energiklasse F til at være klasse E. Huset kan således miste en værdi på 184.000 kr. ved at gå fra energiklasse A til E.

Energimærkning – det betyder forskellen

Boliger bliver tildelt et energimærke alt efter energiforbrug. A er bedst, hvorefter man benytter alfabetets bogstaver til at vise, hvordan bedømmelsen er. Dansk Byggeri har beregnet, hvor meget prisen på huset ændrer sig, hvis et hus går fra energimærke G:

(Der er taget udgangspunkt i hus på 100 kvm)

Fra G til F: 60.000 kr.

Fra G til E: 113.000 kr.

Fra G til D: 161.000 kr.

Fra G til C: 207.000 kr.

Fra G til B: 249.000 kr.

Fra G til A: 297.000 kr.

Kilde: Dansk Byggeri

Energistyrelsen skriver i en mail, at man ikke mener, at energimærkningen vil give husejere, der installerer en varmepumpe, et dårligere energimærke. Fordi man i styrelsen mener, at en varmepumpe er så meget mere energieffektiv end f.eks. et naturgasfyr, at det i sig selv vil trække i retning af et bedre energimærke.

Bjarne Bossen bor i Visby nær Bredebro i Sønderjylland, hvor han ejer to huse. Han er ikke i tvivl om, hvad han mener om energimærkningen. I det ene hus har han netop brugt 130.000 kr. på at udskifte et oliefyr med en varmepumpe, i det andet skal han i gang med at bruge 65.000 kr. på at skifte oliefyr ud med en varmepumpe.

»Det er helt hen i hegnet, at det vil få den virkning, at min energimærkning formentlig vil blive dårligere. Jeg ved, at jeg sparer penge på at have en varmepumpe i stedet for et oliefyr, derfor er det en helt forkert måde at regne på,« mener han.

Reducerer udledning af CO2

Ifølge Dansk Byggeri findes der ca. 500.000 enfamiliehuse, der ligger uden for områder med adgang til fjernvarme. 100.000 af disse har oliefyr, 400.000 har naturgasfyr.

Hvis alle skifter til varmepumper, vil det reducere Danmarks samlede udledning af CO2 med ca. 1,5 mio. tons, hvilket svarer til godt 5 pct. af, hvad der skal til, hvis Danmark skal leve op til målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

I klimaaftalen, som faldt på plads mandag, står bl.a.:

»Olie og naturgas skal ud af varmesystemet, og grøn strøm og grøn fjernvarme skal ind i stedet for.«

BRANCHENYT
Læs også