Østergaard udløste politisk krise – han er klar til at gøre det igen

Morten Østergaard synes ikke oprigtigt glad over det første år, der er gået siden valget, hvor De Radikale bragte en socialdemokratisk soloregering til magten. Han virker mere sådan mellemfornøjet.

»Det har ofte været en sej kamp,« sukker den radikale leder.

Vi sidder ved badeanstalten Helgoland på Amager Strand, området, hvor Morten Østergaard ofte løber en tur, hvis han skal rense hovedet. Det var også her, at klimaminister Dan Jørgensen afholdt et fotogent pressemøde med vindmøller i baggrunden, da forhandlingerne om en ny klimalov officielt gik i gang i september. Et forløb, som akkurat blev færdigt før sommerferien med en klimaaftale, som Østergaard i første omgang kaldte »fantastisk«. Han var »så glad for den aftale«, skrev han på Facebook.

I dag er begejstringen til at overse.

»Jeg vil være ærlig og sige, at den klimaaftale blev ikke så god, som jeg havde håbet.«

Morten Østergaard udløste undervejs det, han i dag kalder en »parlamentarisk krise«. I februar forlangte han først i protest mod regeringens langsommelighed, at den skulle lande en ambitiøs klimaplan inden grundlovsdag. Ellers ville han vælte regeringen. Den deadline blev udskudt pga. coronaen, men Østergaard fastholdt, at der skulle skrues markant op for ambitionerne. I DR-programmet ”Spørg Borgen” fik han sagt, at en aftale skulle mindske CO₂-udslippet med mindst fire tons – og meget gerne mere.

Det endte med en aftale, der reducerer udledningen med 3,4 mio. tons. Til sammenligning skal Danmark fjerne ca. 20 mio. ton for at nå det vedtagne klimamål i 2030. Er Østergaard virkelig tilfreds med det?

»Nej, det er jeg ikke,« siger han.

Den radikale leder påpeger straks, at aftalen var en markant forbedring ift. regeringens udspil, og allervigtigst at partierne blev enige om en »en principbeslutning« om en ensartet CO₂-afgift på al udledning.