Politik

EU-formand foreslår budget-kompromis midt mellem Danmark og EU-kommissionen

I nyt forslag kommes Danmark i møde på EU-budgettets størrelse og får rabat på 1,5 mia. kr. Men genopretningsfonden ser ikke ud, som Mette Frederiksen ønsker sig.

Formanden for Det Europæiske Råd foreslår et kompromis forud for EU-topmødet om en uge. Arkivfoto European Commission President Ursula von der Leyen, European Council President Charles Michel, Dutch Prime Minister Mark Rutte, Swedish Prime Minister Stefan Lofven, Danish Prime Minister Mette Frederiksen and Austrian Chancellor Sebastian Kurz attend a meeting on the sidelines of an EU summit in Brussels, Belgium February 20, 2020. Virginia Mayo/Pool via REUTERS

Det går i Danmarks retning på størrelsen af det nye syvårige EU-budget. Men når det gælder den gigantiske fond, der skal genoprette EU’s økonomi efter coronakrisen, så er Danmarks vigtigste prioritet ikke imødekommet.

Det fremgår af det kompromisforslag, som EU-formand Charles Michel har skruet sammen før et ekstraordinært topmøde om en uge. Her skal statsminister Mette Frederiksen forsøge at nå til enighed med de 26 andre stats- og regeringschefer om både budget og genopretningspakke.

I forhold til budgettet, så har EU-kommissionen foreslået en samlet størrelse på 1.100 mia. euro for de næste syv år. Danmark ønsker et budget »så tæt« på 1.050 mia. euro som muligt.

Michel foreslår nu et budget på 1.074 mia. euro.

Samtidig lægger som ventet Michel op til, at Danmark, Tyskland, Holland, Østrig og Sverige fastholder deres nuværende rabatter på budgettet i den næste budgetperiode. For Danmarks vedkommende foreslås en årlig rabat på 197 mio. euro, svarende til omkring 1,5 mia. kr.

Danmarks nuværende bidrag er omkring 20 mia. kr. om året.

På baggrund af forslaget om et budget på 1.100 mia. euro beregnede Finansministeriet i maj, at Danmarks bidrag ville stige med 34 procent i næste budgetperiode. Det konkrete beløb i kroner er dog ikke beregnet.

»Der er forskellige holdninger«

Hvad angår genopretningsfonden, så foreslog EU-kommissionen i maj en størrelse på 750 mia. euro. Den størrelse fastholder Charles Michel i dagens kompromisforslag.

Oprindelig blev lagt op til, at 500 mia. euro gives i direkte EU-støtte, mens 250 mia. euro skal være lån, som modtagerlandene selv skal betale tilbage.

Sammen med Holland, Østrig og Sverige forsøger Danmark at få flyttet balancen, så mere af fonden skal gives som lån og mindre i direkte støtte.

Men Michel lægger op til at fastholde 500-250-balancen.

»Der er forskellige holdninger rundt om bordet. Jeg vil gerne vise respekt for alle sider. Det er svært og komplekst,« siger EU-formanden på et pressemøde.

»Så hvorfor er det så vigtigt at fastholde støtte som en substantiel part i fonden? Fordi nogle lande har et højt gældsniveau i forvejen, og det er et problem for dem,« siger Michel med henvisning til, at det kan belaste især landene i Sydeuropa yderligere, hvis de skal låne for mange penge til genopretningen.

»Balancen er den rigtige balance,« siger han.

Krav om reformer

Før slutforhandlingerne har Michel valgt at udpege »seks byggesten«, som den endelige »bro« skal bygges på.

De første fire er den samlede budgetstørrelse, rabatterne, størrelsen på genopretningsfonden og balancen mellem lån og støtte i fonden.

Den femte sten er at nå til enighed om, hvad der skal ligge til grund for, hvordan pengene fra fonden skal fordeles mellem landene. Danmark har hidtil arbejdet for at sikre, at pengene i højere grad bliver fordelt efter, hvordan coronakrisen har ramt, end i forhold til hvordan landenes økonomier helt generelt har udviklet sig de seneste år.

Michel foreslår, at 70 procent af puljen i 2021 og 2022 fordeles efter, hvordan landenes BNP har udviklet sig de seneste år, som Kommissionen har foreslået.

Men som noget nyt lægger han op til, at de resterende 30 procent i 2023 bliver bliver fordelt efter, hvordan bruttonationalprodukterne har udviklet sig i 2020 og 2021, hvor pandemien vil slå igennem.

Den sjette byggesten handler om, hvilke betingelser der skal knyttes til pengene fra fonden.

Michel foreslår at hæve den andel af det samlede budget, der øremærkes klimaformål, fra de foreslåede 25 pct. til 30 pct. Andre krav er prioritering af digitalisering og en mekanisme til at sikre retssikkerhed.

Derudover handler diskussionen især om, hvorvidt der skal gennemføres nye reformer for at få adgang til fælleskassen. Michel lægger op til, at de nationale økonomiske planer, der skal ligge til grund for udbetalinger, skal godkendes af et kvalificeret flertal af regeringerne.

På forhånd er det ikke nok for bl.a. Holland, der har ønsket, at planerne vil skulle godkendes med enstemmighed. Det vil reelt give alle andre EU-lande indflydelse på, hvordan modtagerlandene fører økonomisk politik, hvilket på forhånd er blevet mødt af modvilje fra især Spanien og Grækenland, der har dårlige erfaringer fra finanskrisens redningspakker.

»Det er vigtigt, at sådan en fond implementeres sammen med reformer, så alle EU-lande er stærke,« sagde Hollands premierminister Mark Rutte torsdag.

BRANCHENYT
Læs også