Politik

Forslag om markant rabatløft til Danmark

EU nærmere økonomisk kompromis, mens uenighed om retsstaten blusser op.

Hollandske Mark Rutte, Østrigs Sebastian Kurz, finske Sanna Marin, svenske Stefan Löfven og danske Mette Frederiksen kæmper for at holde udgifterne til EU nede. Det udløser flere sammenstød med de andre lande under topmødet, der mandag gik ind i sit fjerde døgn. Foto: Francois Walschaerts, Reuters

Mere end fire dage efter topmødet om nyt EU-budget og genopretningsfond blev indledt, kom der mandag aften et kompromisforslag på bordet, der rummer et markant løft af Danmarks rabat.

I dag får Danmark omkring 1 mia. kr. i rabat, hvorefter det årlige bidrag i 2020 lander på omkring 22 mia. kr.

I det seneste forslag stiger rabatten til 2,4 mia. kr. Også Holland, Sverige og Østrigs rabatter hæves markant.

Rabatter

I budgetforhandlingerne er der lagt op til, at fem lande skal have rabat på deres EU-bidrag.

I et kompromisforslag, der blev fremlagt mandag, blev der lagt op til disse rabatsatser (2018-priser):

Danmark: 2,4 mia. kr.

Tyskland: 27,3 mia. kr.

Holland: 14,3 mia. kr.

Østrig: 4,2 mia. kr.

Sverige: 8,0 mia. kr.

Danmarks nuværende rabat udgør i år 1,1 mia. kr.

Danmarks EU-bidrag ventes i år at blive på 21,9 mia. kr. (2020-priser).

Kompromisforslaget er samlet af EU-formand Charles Michel på baggrund af intense forhandlinger natten til mandag. Efter de forhandlinger erklærede den østrigske kansler sig »tilfreds« med udviklingen. Statsminister Mette Frederiksen udtalte sig ikke mandag.

En anden central del af spillet handler om, hvor meget direkte støtte der skal gives til coronaramte lande fra en ny genopretningsfond. Forslaget før topmødet var 500 mia. euro. Danmark og de øvrige sparelande ville ned på 350 mia. euro.

I mandagens forslag er tallet 390 mia. euro. En del af nedskæringerne foreslås fundet ved at reducere en pulje, der skal finansiere den grønne omstilling, fra oprindeligt 30 mia. euro til nu 10 mia. euro fra genopretningsfonden.

Størrelsen på det ordinære syvårige EU-budget har ikke flyttet sig under topmødet og foreslås stadig til 1.074 mia. euro.

Inden et nyt fællesmøde mandag aften udtalte flere regeringschefer sig optimistisk om mulighederne for en aftale.

»Jeg ved, at de sidste skridt altid er de sværeste, men jeg er overbevist om, at en aftale er mulig,« sagde Charles Michel.

Samtidig ulmede uenighed om den sammenkobling af retssikkerhed og EU-støtte, som flertallet ønsker, men som Ungarn og Polen er imod.

I kompromisforslaget lægges op til, at kvalificeret flertal kan sanktionere lande, de mener bryder retssikkerheden.

Ingen fødselsdage

Tidligere mandag havde flere regeringschefer offentligt kommenteret nogle af de sammenstød, der hen over weekenden har fundet sted bag de lukkede døre.

Søndag aften havde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, f.eks. sendt et vredt råb efter Østrigs kansler, Sebastian Kurz, da sidstnævnte forlod lokalet for at tale i telefon.

»Kan I se det? Han er ligeglad. Han lytter ikke til andre. Han har en dårlig attitude. Han tager sig af sin presse og så basta,« rasede Macron ifølge netmediet Politico over for de andre i lokalet.

Mandag kommenterede Kurz begivenhederne som alt i alt »professionelt« håndteret af alle. Og tilføjede så:

»Det er forståeligt, at nogle mennesker, hvis de ikke får så meget søvn, kommer ud på kanten af deres nerver. Det respekterer vi.«

Søvnen har været begrænset efter daglige og natlige møder siden fredag formiddag.

Hollandske Mark Rutte sagde, at »vi er her, fordi vi repræsenterer vores lande, ikke fordi vi skal med til hinandens fødselsdage resten af livet«.

Læs også
Top job