Serier

Hongkongs leder udskyder valg på grund af coronakrisen

Corona rammer verden
Hongkongs leder Carrie Lam. Foto: Bloomberg photo/Kyle Lam

Hongkongs leder, Carrie Lam, udskyder det lokale parlamentsvalg, der skulle have været afholdt til september.

Det siger hun på et pressemøde fredag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

- I dag annoncerer jeg den sværeste beslutning, jeg har truffet de seneste syv måneder: At udskyde parlamentsvalget, siger Lam.

Hun begrunder beslutningen med udbruddet af coronavirus og hensynet til befolkningens sundhed.

Meldingen kommer, dagen efter at flere prodemokratiske oppositionskandidater blev udelukket fra at stille op til valget.

En af de diskvalificerede kandidater er Joshua Wong, som er en af Hongkongs mest fremtrædende aktivister.

Læs også
Top job