Politik

Datagrundlaget for at tildele en ny tidlig pension er fyldt med huller

Myndighederne mangler en række oplysninger, der afgør retten til tidlig pension. Det vækker kritik.

Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard præsenterede på et pressemøde tirsdag regeringens nye udspil til en ret til tidlig tilbagetrækning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En række danskere skal selv kunne dokumentere, at de har arbejdet i mere end 42 år, hvis de skal have adgang til en ny tidlig pension. Også selv om de egentlig er berettiget til Mette Frederiksens nye ordning.

Grundlaget for præcist at vurdere, hvor mange år folk har været på arbejdsmarkedet, er nemlig fyldt med huller.

Regeringen vil hovedsageligt benytte oplysninger fra ATP, men de mangler i en lang række tilfælde og i lange perioder.

Det er helt urimeligt at kræve, at danskerne selv skal til at rode efter gamle lønsedler. Man kan ikke forvente, at folk skal ligge inde med lønsedler for evigheder tilbage.

SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge

»Der findes ikke tilgængelige registeroplysninger om alle elementer til at have et dækkende datagrundlag i hele opgørelsesperioden om alle forhold, der bidrager til anciennitetsoptællingen i modellen,« skriver regeringen selv i et faktaark, der oplister 14 konkrete mangler på data.

For eksempel kan man ikke opgøre arbejde i udlandet. En tømrer, der har arbejdet i Norge, skal altså selv kunne dokumentere det.

På samme måde skal personer, der har været på dagpenge før 1985, også selv kunne dokumentere det, hvis det skal tælle med.

Ifølge tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer kan hullerne være helt afgørende for, om man kan få en tidlig pension eller ej.

»Selv om vi har gode registerdata, så er der huller. Hvor store hullerne er, tør jeg ikke sige, men det kan blive afgørende for, om man har ret til den tidlige pension. Nogle kan være meget, meget tæt på, men ikke få rettigheden, fordi de ikke har dokumentationen,« siger Svarer.

De nedslidte

Regeringen vil sende nedslidte danskere tidligere på pension. Men hvad er nedslidning, hvem gemmer sig bag statistikkerne, og hvad vil politikerne stille op? Jyllands-Posten stiller skarpt på den svære politiske diskussion og de mennesker, det handler om.

SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, kræver en løsning: »Det er helt urimeligt at kræve, at danskerne selv skal til at rode efter gamle lønsedler. Man kan ikke forvente, at folk skal ligge inde med lønsedler fra evigheder tilbage.«

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der ved præsentationen kaldte ordningen »enkel« og »retfærdig« medgiver, at der er huller i datagrundlaget.

»Uanset hvordan man havde skruet det sammen, vil der altid være nogen, der falder på den forkerte side af stregen,« siger han:

»Der vil være enkelte tilfælde, hvor folk skal skaffe dokumentation. Men det er ikke særligt mange i forhold til, at 38.000 får retten til tidlig pension.«

BRANCHENYT
Læs også