Politik

Danskere finder fejl i fundamentet under regeringens tidlige pension

Flere borgere kan ikke få deres ATP-oversigt til at stemme med det, de faktisk har arbejdet. Fejl kan få konsekvenser for, hvornår de kan gå på tidlig pension.

Henrik Rousing, Keld Jernerka og Jane Wehlast har tjekket deres ATP-oplysninger, som skal være med til at afgøre, om de kan gå på tidlig pension. De kan ikke få tallene til at passe. Fotos: Gregers Tycho og Kasper Heden Andersen Den 62-årige Henrik Rousing står til at få to, men ikke tre års tidlig pension pga. fejl i ATP's opgørelse. Foto: Kasper H. Andersen Portræt af Henrik Rousig.Danskere har fundet fejl i fundamentet under Mette Frederiksens tidlige pensionFem borgere har sendt Jyllands-Posten de ATP-oplysninger, der skal være med til at afgøre, om de kan gå på tidlig pension. Fire af dem kan ikke få tallene til at passe - og det kan afgøre, hvornår de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.Henrik Rousing er en af dem. I hans ATP-oversigt står for 1999, at han kun arbejdede en måned, men i virkeligheden arbejdede han hele året, og det betyder umiddelbart, at han kun får ret til 2 år ekstra på pension og ikke 3 år.Sagen er, at han i sin mors dødsbo for nylig fandt gamle selvangivelser, som måske alligevel kan gøre, at han kan dokumentere sit arbejde og give ham ret til 3 år på tidlig pension. Han er ikke afklaret, om han vil gøre det.Foto: Kasper Heden Andersen

På trods af regeringens forsikringer om at grundlaget for at tildele tidlig pension er godt og solidt, påpeger borgere nu, at der er fejl i selve fundamentet under statsminister Mette Frederiksens store valgløfte.

Regeringens forslag er, at man skal kunne gå et, to eller tre år tidligere på pension, hvis man har været 42, 43 eller 44 år på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år. Opgørelsen skal bygge på oplysninger fra ATP, den statslige pensionsordning, som næsten alle danskere har betalt til siden 1964. Beløbet varierer, afhængigt af hvor mange timer man har arbejdet gennem årene, og på den måde er det muligt at beregne en anciennitet på arbejdsmarkedet.

Men Jyllands-Posten har modtaget ATP-oversigter fra fem tilfældige borgere. Fire af dem kan ikke få tallene til at passe.

Den 62-årige Henrik Rousing arbejdede f.eks. hele året i 1999, men i ATP-oversigten står han kun noteret for én måned. Det kan betyde, at han akkurat afskæres fra retten til at få tre år ekstra på pension.

»Jeg synes, det er problematisk, for så bliver det vilkårligt, hvem der kan gå fra,« siger han.

Beskæftigelsesministeriet erkender, at »der kan være tilfælde, hvor ATP-data ikke er retvisende, f.eks. hvis arbejdsgiveren ikke har indberettet korrekt«. Regeringen lægger op til, at borgerne selv skal rette de fejl ved at indsende dokumentation for det, de faktisk har arbejdet.

Enhedslisten vil have undersøgt problemets omfang og tage sagen op i de politiske forhandlinger.

»Det kan vise sig at blive et rigtig, rigtig stort problem for rigtig mange mennesker, som det er meningen, vi skal hjælpe,« siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).

DF-formand Kristian Thulesen Dahl mener, at eksemplerne viser en »vilkårlighed« i regeringens forslag. Han sår tvivl om, hvorvidt partiet kan gå med i en politisk aftale.

»Det kommer an på, om vi synes, at vi kan lave en model, der er tilstrækkelig retfærdig. Og det er vi ikke sikre på, at man kan,« siger han.

ATP fastholder, at data har »meget høj kvalitet«, fordi de bygger på lovpligtige indbetalinger. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard henholder sig til det.

»Det ændrer ikke på, at mener man, at der er fejl, kan man gøre ATP opmærksom på den fejl,« udtaler han og nævner lønsedler og bankoverførsler som mulig dokumentation.

BRANCHENYT
Læs også