Fortsæt til indhold

Morten Østergaard indrømmer flere krænkelsessager i fortiden

Den detroniserede radikale leder er bekendt med, at tre kvinder har oplevet uønsket seksuel opmærksom fra ham.

Morten Østergaard melder sin afgang efter gruppemøde i den Sorte Diamant København. Sofie Carsten Nielsen overtager titlen som politisk leder hos de Radikale.De Radikale holder gruppemøde efter flere dagens tumlen rundt med Lotte Rods krænkelsessag, i den Sorte Diamant i København, onsdag den 7. oktober 2020. (Foto: Martin Sylvest)
Politik
/ritzau/

Den nu tidligere leder for De Radikale Morten Østergaard skriver på Facebook, at han for flere år siden er blevet gjort opmærksom på, at tre kvinder har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra ham.

I opslaget lyder det, at det er sket i festligt lag.

- Jeg er for flere år siden i fortrolighed af ansatte chefer blevet gjort opmærksom på tre kvinder, som har følt sig udsat for uønsket seksuel kontakt fra min side i festligt lag. Og som har ønsket, at jeg skulle vide det.

- Den fortrolighed er blevet respekteret, og ingen andre politiske kolleger vidste besked.

I opslaget går Morten Østergaard bodsgang og undskylder til kolleger og parti.

- Jeg kan ikke forklare for mig selv eller andre, hvordan det kunne komme dertil. Jeg har fejlet på så mange planer. Jeg undskylder til de pågældende, hvilket jeg aldrig har haft lejlighed til. Jeg beder om, at man respekterer deres ret til privatliv og fortrolighed, skriver Morten Østergaard.

Artiklens emner
Politik
Krænkelseskultur