Demokraterne i knivskarpt opgør om kontrollen i Senatet
Opgøret om Senatet kan i værste fald trække ud i dage og måneder. Både Demokraterne og Republikanerne har foreløbigt vundet i de stater, hvor det var ventet.
Mens Demokraterne ser ud til at kunne fastholde i sit flertal i Repræsentanternes Hus, har partiets håb om at tage kontrol over Senatet udviklet sig til en langvarig gyser.
Den tidligere demokratiske guvernør John Hickenlooper tog natten til onsdag dansk tid i sikker stil den senatspost, som var på højkant i delstaten Colorado.
Det var den første sejr til Demokraterne i et knivskarpt opgør om Kongressens andet kammer, som Republikanere har kontrolleret siden 2014 og er helt afgørende for den kommende præsidents politiske handlerum. Uanset om det bliver Donald Trump eller Joe Biden.
Men det var også nattens letteste sejr for Demokraterne.
De andre senatsopgør, som partiet vurderes at have en chance for at tage i bl.a. Arizona, North Carolina, Maine og Georgia, er ikke afgjort endnu og er langt tættere.
Demokraterne havde før valget 47 ud af Senatets 100 pladser og skal derfor tage mindst fire ekstra mandater for at få flertallet - eller alternativt tre ekstra mandater og Det Hvide Hus, idet vicepræsidenten bliver stemmen på vægtskålen i tilfælde af uafgjort.
Foreløbigt er Demokraternes første sejr blevet udlignet med en sejr til Republikanerne i Alabama, hvor Tommy Tuberville, en tidligere amerikansk fodboldtræner, der har limet sig til præsident Trumps hofte, som ventet slog demokraten Doug Jones.
I Iowa, som demokraterne også har haft et godt øje til, blev den republikanske senator Joni Ernst genvalgt. I lang tid så det ud som om hendes udfordrer Theresa Greenfield havde en chance. Ernst, som for seks år siden blev valgt på et løfte om at få det politiske establishment i Washington til at hyle, som de grise hun under sin opvækst hjalp med at kastrere på familiegården, led i meningsmålingerne, efter at hun under en tv-debat ikke kunne gengive prisen på sojabønner, som er en vigtig råvare i den langbrugstunge delstat.
I både Kentucky og South Carolina holdt fremtrædende republikanere, henholdsvis Senatets flertalsleder Mitch McConnell og Trumps tro væbner Lindsey Graham, også stand med overbevisende sejre. Demokraterne havde ellers hældt et rekord stort dollarbeløb i valgkampen de tre steder. I Kentucky og South Carolina var Republikanerne dog aldrig for alvor truet.
Stillingen har således samlet set ikke rykket sig, siden stemmeoptællingen begyndte. Ved 10-tiden onsdag morgen dansk tid, havde Demokraterne 46 mandater og Republikanerne 47 mandater, og et endeligt resultat kan i værste fald trække ud i dage og måneder.
I Maine, hvor Demokraterne håber at vælte den mangeårige republikanske senator Susan Collins, kan det kræve en ny optælling, hvis ingen af de tre kandidater i kapløbet har fået over 50 pct. af stemmerne. I så fald ryger den mindst populære kandidat ud, og stemmesedlerne, hvor vælgerne som noget nyt har prioriteret deres første og anden prioritet, bliver talt igen.
I Georgia skal kandidaterne i senatsopgøret, republikaneren Kelly Loeffler og demokraten Raphael Warnock, ifølge CNN ud i et omvalg, der først vil finde sted i januar.
Selv hvis demokraten, den tidligere astronaut Mark Kelly tager pladsen i Arizona, hvilket alt tyder på, ser ingen af partierne ud til at være i stand til at passere det magiske antal på 50 senatssæder i løbet valgnatten.
Det vil heller ikke give Republikanerne ro i sjælen, hvis partiet tager senatspladsen, der er på spil i North Carolina, sådan som de foreløbige optællinger tyder på.
Det er kun en tredjedel af Senatets medlemmer, der er på valg, mens samtlige 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus skal genvælges.
Her ser Demokraterne til gengæld ud til at kunne fastholde et flertal, som før valget var på 232 mandater.
