Serier

Bookmakere har Trump som favorit til sejr

Fire bookmakere har i øjeblikket markant lavere odds på en Donald Trump-sejr end på en sejr til Joe Biden.

Præsidentvalg i USA
Donald Trump er tidligt onsdag morgen dansk tid favorit blandt bookmakerne til at blive præsident. Foto: Eduardo Munoz Alvarez

Donald Trump ender med at vinde valget. I hvert fald hvis man skal tro på de odds, som flere bookmakere på det danske marked tilbyder. Onsdag morgen har Danske Spil, Nordicbet, Bet 365 og Unibet alle Donald Trump som storfavorit til at sidde i Det Hvide Hus i de kommende fire år.

Hos Danske Spil giver en Donald Trump-sejr pengene 1,60 gange igen, mens oddset på Joe Biden som USA's næste præsident er på 2,4.

Unibet giver pengene 1,57 gange igen på Donald Trump, mens Joe Biden giver 2,40 i odds.

Hos Nordicbet giver en sejr til Donald Trump pengene 1,60 igen. Her giver Joe Biden pengene 2,3 gange igen.

Bet365 har også Donald Trump som favorit, men her giver det 1,72, hvis Donald Trump får fire år mere som præsident. Joe Biden giver pengene 2,1 gange igen.

Tallene er hentet klokken 5.29.

For bare seks dage siden havde bookmakerne Joe Biden som favorit til at vinde valget.

Læs også
Top job