Politik

Mette Frederiksen forventer Trump går frivilligt

USA's præsident, Donald Trump, har ikke erkendt valgnederlag til Joe Biden. Statsministeren tror, det vil ske.

En lang række amerikanske medier har udråbt demokraternes Joe Biden som vinder af det amerikanske præsidentvalg. Men den siddende præsident, Donald Trump, har indtil videre nægtet at erkende resultatet.

Valget er da heller ikke officielt slut endnu og resultater i forskellige stater kan ende ved domstolene. Statsminister Mette Frederiksen siger søndag, at hun håber overdragelsen af magten vi ske i god ro og orden.

- Så vidt vi kan se, er valget i USA afgjort, og USA’s kommende præsident er Joe Biden. Det er de amerikanske vælgere, der afgør udfaldet af det amerikanske valg.

- Hvad der kommer til at ske nu, det tør jeg ikke spå om. Jeg er meget dansk i min tankegang og vil altid søge pragmatiske løsninger, konsensus og samarbejde.

- Så det er selvfølgelig også mit håb i forhold til USA, at vi ser en mere samlet nation fremover, siger statsministeren.

Hvis ikke Donald Trump erkender et nederlag, rejser det tvivl om, hvorvidt magten vil skifte fredeligt, som det ellers er sket i hele USA’s historie. Mette Frederiksen vil dog ikke kommentere den potentielle situation.

- Jeg betragter det som et internt amerikansk anliggende. Jeg synes selvfølgelig altid, man skal respektere demokratiet og den demokratiske gang, et valg har.

- Og det er også vores forventning, at det kommer til at ske, siger hun.

Præsident Donald Trump har under sin periode haft et lemfældigt forhold til sandheden, truet med at trække USA ud af Nato og omfavnet autoritære regimer som Rusland og Nordkorea.

Men det ændrer ifølge Mette Frederiksen ikke på, at USA er den frie verdens leder.

- USA er i mine øjne den vigtigste aktør på den globale scene. Og lige meget, hvad der må være af uenigheder, så er den europæisk-amerikanske alliance den vigtigste i verden overhovedet, siger hun og forsætter:

- Vi er den alliance, der kæmper for frihed, demokrati og grundlæggende menneskerettigheder.

- Og i forhold til de udfordringer, vi har med et stadig mere aggressivt Rusland, ændringer i Arktis, reaktionære kræfter i Mellemøsten og islamistisk terror, der er alliancen mellem de frie demokratier hele grundlaget for vores frihed.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.