Politik

Dansk nedlukning af pelsindustrien kan ende i årelangt juridisk »morads«

10 mia. kr. er slet ikke nok til at udrede trådene efter den store masseaflivning af landets minkfarme, mener branchens formand, Tage Pedersen. Et omfattende juridisk efterspil truer i horisonten.

Den 4. november 2020 beorderede regeringen alle mink aflivet. Nu arbejder den på en politisk aftale om at betale erstatning. Foto: Casper Dalhoff

Selv om regeringen når i mål med en politisk aftale om erstatning til landets minkejere, så undgår den næppe et årelangt »morads« af retssager.

Det vurderer flere eksperter, mens branchen stadig holder vejret og afventer resultatet af de politiske forhandlinger.

»Der er så lang en tradition for at bringe domstolene på banen i Danmark i ekspropriationssager, og der er så mange penge på spil, at man må forudse et morads af retssager. Det kommer formentlig til at tage mange år, før vi er ude af det,« siger professor Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

Folketinget har arbejdet på at få en aftale på plads, siden statsminister Mette Frederiksen den 4. november 2020 beordrede alle mink aflivet. Aftalen har imidlertid ladet vente på sig, fordi partierne ikke kan blive enige om, hvor meget avlerne skal have i erstatning, og diskussionerne har blandt andet drejet sig om, hvorvidt de skal stilles som ved ekspropriation.

Både Frederik Waage og advokat Håkun Djurhuus, der er formand for Ekspropriationsudvalget, vurderer, at ordren om at aflive reelt var en aflivning af hele minkbranchen i Danmark og derfor er at sidestille med ekspropriation.

Det betyder ifølge grundloven, at avlerne har juridisk ret til en »fuldstændig erstatning«, så hvis de ikke er tilfredse med det, som politikerne kan blive enige om, ligger vejen åben for et stort antal sager med taksationskommissioner og domstole.

»Hvis man tager noget fra nogen, er det indgreb i ejendomsretten, og så må man betale det, det koster. Nogle vil få meget store erstatninger, og nogle vil få moderate erstatninger, men sådan har lovgiver bestemt det,« siger Håkun Djurhuus og fortsætter:

»Når man skriver i grundloven, at der skal ske en fuldstændig erstatning, så er det for at understrege, at man skal stilles økonomisk, som om det ikke var sket.«

Hvor meget sådan en erstatning vil løbe op i, har han svært ved at vurdere, men han afviser, at man kan nøjes med at tage afsæt i de seneste års driftsindtjening, som ifølge Danmarks Statistik har været negativ i branchen.

»Man kan sagtens argumentere for, at man skal stilles, som hvis man havde solgt sin farm inden indgrebet. I branchen siger man, at man stod foran et opsving, og hvis det er rigtigt, ville det jo også smitte af på prisen,« siger Håkun Djurhuus.

Minkavlernes formand, Tage Pedersen, siger, at den politiske aftale om principperne for erstatningerne kommer til at afgøre, om sagen havner i et gigantisk juridisk efterspil.

»Jo ringere den politiske aftale bliver, desto flere sager om ekspropriation kommer der efterfølgende,« siger han.

Tage Pedersen påpeger bl.a., at branchen er et meget cyklisk erhverv, og derfor må erstatning for tabt indtjening tage udgangspunkt i en længere årrække end blot de seneste år.

De tal, der hidtil har været nævnt, er langtfra nok til at stille branchen tilfreds:

»Man taler om 10 mia. kr., men de 5 mia. kr. er afsat til aflivninger og destruktion m.m. og yderligere mere end 1 mia. kr. til følgeindustrien. Reelt er der kun afsat 3,8 mia. kr. til ekspropriationen af 1.000 minkfarme. Det dækker kun en tredjedel af vores gæld, så det beløb rækker ingen steder,« siger han.

Advokat Birgitte Pedersen repræsenterer omkring 140 minkavlere. Også hun slår på, at erstatningerne skal tage udgangspunkt i avlernes indtjening over en længere periode, eksempelvis en 10-årig periode.

»Jeg afskriver ikke muligheden for at køre retssager, men hvis alle bliver omfattet af ordningen og får en sum penge, som er rimelig, og som svarer til en fuld erstatning, så er der ingen grund til at rejse retssager,« siger hun.

BRANCHENYT
Læs også