Politik

Danske unge står til at få det korteste otium af alle i de vestlige lande

Unge danskere, der træder ind på arbejdsmarkedet i disse år, kan se frem til den korteste pensionisttilværelse af alle jævnaldrende i de vestlige økonomier, viser en analyse fra OECD.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil hæve folkepensionsalderen til 69 år for alle født efter 31. december 1966, samtidig med at regeringen fremsætter lovforslag om sin Arne-pension. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mens regeringen netop har fremsat et lovforslag om at hæve folkepensionsalderen til 69 år fra 2035, viser tal fra de vestlige landes samhandelsorganisation OECD, at danske unge har udsigt til den korteste andel af voksenlivet som pensionister af alle i OECD-landene. Det skyldes beslutningen om at lade pensionsalderen stige i takt med middellevetiden og en kontant afregning for højere middellevetid, som betyder, at flere leveår er lig med flere arbejdsår.

I flere andre lande stiger pensionsalderen også, men her er bytteforholdet ikke en til en. Det vil sige, at en del af levetidsforøgelsen går til flere arbejdsår, mens resten går til flere pensionistår. I Danmark står de unge til at få knap en fjerdedel af voksenlivet på pension, mens det i andre lande er en tredjedel.

Sammenligningen bygger på det senest kendte om pensionsreformer og udviklingen i middellevetiden i de enkelte lande.

Regeringens lovforslag betyder, at alle danskere født efter den 31. december 1966 først kan få folkepension, når de fylder 69 år.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard finder det »grundlæggende rimeligt«, at folkepensionsalderen stiger i takt med levealderen, men han understreger, at regeringen også indfører en ny ret til tidlig pension.

»Vi står helt ved velfærdsaftalen fra 2006, da den er med til at sikre fundamentet under dansk økonomi og finansieringen af vores alles velfærd, men forudsætningerne for den stigende pensionsalder har ikke været opfyldt, for der har ikke været ordentlige muligheder for at trække sig tilbage for dem, der er startet på arbejdsmarkedet tidligt,« siger han.

Nye regnemetoder i Finansministeriet gør det billigere end hidtil at stoppe forhøjelserne af folkepensionsalderen. Mens prisen for at stoppe forhøjelserne ved en folkepensionsalder på f.eks. 70 år tidligere var 42,3 mia. kr. på den økonomiske holdbarhed, er den nu 35,3 mia. kr.

Tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen understreger, at en række OECD-lande endnu ikke har taget de nødvendige skridt til at fremtidssikre deres pensionssystemer. Ikke desto mindre kan der ifølge Torben M. Andersen være grund til at se på, om længere levetid stadig skal gå fuldt ud til flere arbejdsår.

BRANCHENYT
Læs også