Politik

Bilbranchen roser den nye aftale om bilafgifter: »Nu kan julefreden sænke sig«

Både bilbranchens og bilejernes organisation er tilfredse med den nye aftale om fremtidens bilafgifter, en samlet rød blok er nået frem til. Det er en fin balance mellem grønne mål og ikke at straffe danskerne økonomisk, lyder dommen.

Uden en ny aftale om bilafgifter ville registreringsafgiften stige fra 20 til 65 pct. på elbiler og et stort bundfradrag forsvinde. Dermed ville prisen på en Tesla Model 3 Long Range stige fra 456.563 kr. til 592.157 kroner. Nu bliver afgifterne hævet væsentligt mindre end ellers planlagt.

Bilbranchen har råbt højt om behovet for afklaring om bilafgifterne efter nytår, hvor blandt andet elbiler stod til at stige mærkbart i pris, hvis der ikke skete noget. Nu er en ny aftale om fremtidens bilafgifter landet, og den får pæne ord med på vejen. Der er nemlig ikke lagt op til store dønninger.

Set med bilbranchens øjne er det et positivt resultat, der er kommet nu, lyder det fra Gitte Seeberg, direktør for Autobranchen Danmark. ..

BRANCHENYT
Læs også