Politik

Ny skattereform hæver erhvervslivets energiafgifter med den ene hånd og giver milliardlempelser med den anden

Ny grøn skattereform hæver energiafgifterne i en periode, men lægger op til, at de senere kan erstattes af en ensartet CO2-afgift. Samtidig kan virksomhederne se frem til lempelser for milliarder.

Finansminister Nicolai Wammen kunne tirsdag sammen med sine aftaleparter fremlægge en ny skattereform. Foto: Carsten Bundgaard Foto: Carsten Bundgaard Finansminister Nicolai Wammen kunne tirsdag sammen med sine aftaleparter fremlægge en ny skattereform. Foto: Liselotte Sabroe

Regeringen har sammen med en række af folketingets partier indgået en aftale om en ny skattereform, der de kommende år skal være med til at reducere CO2-udledningen.

Samtidig skal en ekspertgruppe de kommende år se på muligheden for at indføre en permanent, ensartet og bred CO2-afgift.

»Vi er enige om, at en ensartet CO2-afgift er en del af løsningen, men virksomhederne skal have mulighed for at investere i grønne løsninger og energieffektiviseringer først. Det sikrer vi nu. Reformen vil bidrage til at få Danmark stærkere og grønnere ud af coronakrisen. Det er, kort sagt, en grøn genstart,« siger finansminister Nicolai Wammen i en pressemeddelelse.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti.

Skattereformen er delt op i to faser. Første fase gælder i årene 2020-2022, og her forhøjes energiafgiften på fossile brændsler for virksomhederne med 6 kr. pr. gigajoule. I praksis vil stigningen dog først ske løbende i årene 2023-2025.

Anden fase løber fra 2023 og frem. Her er det ambitionen, at der skal indføres en mere ensartet og tværgående CO2-afgift, som reelt kan erstatte de planlagte stigninger i energiafgifterne, som indføres i første fase.

Der nedsættes i starten af næste år en ekspertgruppe, som i efteråret 2022 skal komme med sine anbefalinger til, hvordan der kan indføres en bred og ensartet CO2-afgift på tværs af erhvervslivet.

Hos landets største erhvervsorganisation DI glæder man sig over aftalen.

»Aftalen i dag åbner for, at vi i fremtiden kan lande en god model. Men der udestår et vigtigt arbejde, før partierne er i mål med den rigtige model, som på bedst mulig vis indfrier vores fælles høje ambitioner for klimaet,« siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

For at kompensere de virksomheder, som bliver ramt af stigende energiafgifter i første fase, indføres der en række tiltag, der skal få virksomhederne til at omlægge deres produktion og foretage grønne investeringer.

Bl.a. udvides den såkaldte Erhvervspulje med 315 mio. kr., ligesom der oprettes en tilskudspulje på i alt 360 mio. kr. til grøn omstilling.

Samtidig indføres der et midlertidigt investeringsvindue til 2022 med 16 pct. øget afskrivningsgrundlag på driftsmidler - dog er maskiner, der anvender fossile brændsler, ikke omfattet.

Desuden forhøjes bagatelgrænsen for straksafskrivninger fra 14.100 kr. til 30.000 kr., ligesom det nuværende bundfradrag i svovlafgiften bliver fastholdt.

Samlet kan erhvervslivet set frem til lempelser for lige under 6 mia. kr. i årene 2021-2025.

Hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv er man grundlæggende også tilfreds med den nye skattereform.

»Først og fremmest viser aftalen vejen til en afgift på CO2, hvilket er klogt, fordi vi beskatter det, vi vil have mindre af. Men en CO2-afgift kan selvfølgelig ikke stå alene, og derfor indføres der en række fradrag og kompensationsordninger for erhvervslivet. Den valgte model er et fint første skridt,« siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

BRANCHENYT
Læs også