Rekordmange briter er blevet danske statsborgere
Alene i år er over 500 briter blevet danske statsborgere.
Et rekordhøjt antal briter har søgt og fået statsborgerskab i Danmark, siden et vælgerflertal i Storbritannien i juni 2016 stemte for at forlade EU.
Det fremgår af tal, som Jyllands-Posten har fået af Udlændinge- og Integrationsministeriet. I år er der givet 511 danske statsborgerskaber til briter. Sidste år var det 600, og i 2018 lød tallet på 247.
Folketinget bestemmer
Der er tale om en kraftig stigning. Avisen Berlingske har tidligere skrevet, at der blot blev tildelt seks statsborgerskaber til briter i 2014, 26 i 2015 og 50 i 2016, som var brexit-året. I 2017 var det 305 i alt. Med til historien hører, at det i 2015 blev tilladt at have dobbelt statsborgerskab, så man ikke længere skal opgive sit gamle pas for at få et dansk.
Statsborgerskab kaldes også indfødsret og tildeles af Folketinget ved to årlige lovforslag.
Det kræver både gebyrer, papirer og en eller flere prøver at blive dansk statsborger, og sammen med sagsbehandlingstid betyder dette, at man ofte ikke får dansk statsborgerskab samme år, som man går i gang med processen.
Giver rettigheder
På grund af brexit kan briter ikke bruge EU’s frie bevægelighed som deres opholdsgrundlag i Danmark. Briter, som allerede bor her nu, må dog gerne blive, hvis de i løbet af 2021 søger om et særligt opholdskort. Det står i ”skilsmisseaftalen” mellem EU og Storbritannien.
Men der er nogle fordele ved at blive dansk statsborger, frem for kun at have opholdskortet. De herboende briter får stemmeret i Danmark, og samtidig bliver de EU-borgere og kan dermed fortsat benytte EU’s frie bevægelighed og f.eks. flytte til Tyskland eller Frankrig på et senere tidspunkt, hvis de ønsker. Den mulighed mister de ellers pga. brexit.
Derudover har det været et argument fra nogle i det britiske eksilmiljø, at man med et statsborgerskab føler en større sikkerhed mod fremtidige ændringer.
