Politik

Corona får ikke offentligt ansatte til at lempe på arbejdskrav

Forud for de offentlige overenskomstforhandlinger siger lønmodtagerne, at corona ikke skorter på ønskerne.

Artiklens øverste billede
De kommende overenskomstforhandlinger kommer til at vedrøre cirka 745.000 offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten. Foto: Niels Hougaard

Selv om Danmark befinder sig i en historisk stor krise, så giver det ikke færre krav fra de offentligt ansatte til de kommende overenskomstforhandlinger.

Det fortæller Mona Striib, som er formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de ansatte i kommuner og regioner, på et videomøde tirsdag.

Videomødet har fungeret som en slags optakt til de overenskomstforhandlinger, der skal munde ud i nye aftaler om løn og arbejdsvilkår i starten af 2021.

- Selv om OK21 ligger lidt i coronaens skygge, så har det ikke skortet på vores ønsker og kreativitet i en treårig overenskomstaftale.

- Vi mangler ikke krav. Vi er bevæbnet med ret mange krav, siger Mona Striib, der ud over at være formand for Forhandlingsfællesskabet også er formand for fagforbundet FOA.

De kommende overenskomstforhandlinger kommer til at vedrøre cirka 745.000 offentligt ansatte i kommuner, regioner og staten.

Op til forhandlingerne vil lønmodtagerne og arbejdsgiverne i løbet af tirsdagen udveksle krav. På den måde ved begge parter, hvor de står, inden de sætter sig til forhandlingsbordet den næste tid.

Selv om Mona Striib og fagbevægelsen ikke vil lempe på kravene på grund af coronakrisen, så bemærker hun også, at de samfundsøkonomiske rammer altid har stor betydning, når der skal forhandles overenskomster.

Hun siger dog også, at coronakrisen har givet nye betingelser for mange af de offentligt ansatte. Flere har således skullet omstille sig og arbejde hjemme eller arbejde mere end planlagt.

- Vores budskab er klokkeklart: Vi er klar til at forhandle OK21, og der skal være en solid ramme til en treårig aftale, siger Mona Striib.

De gældende overenskomster er resultatet af de seneste forhandlinger i 2018, og de udløber med udgangen af marts næste år.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.