Serier

USA nærmer sig hjælpepakkeaftale

Corona rammer verden
Ved forhandlingerne deltog demokraterne Nancy Pelosi og Chuck Schumer samt republikanerne Mitch McConnell og Kevin McCarthy. Foto: Mandel Ngan/Ritzau Scanpix

Amerikanske lovgivere nærmer sig langsomt et kompromis for en økonomisk hjælpepakke til blandt andet små amerikanske virksomheder og arbejdsløse.

Det skriver Financial Times.

USA nærmer sig en økonomisk hjælpepakke, oplyser ledere i den amerikanske kongres tirsdag.

Forhandlingerne, der har været i hårdknude i flere måneder med et øget pres for at få dem gennemført, varede i adskillige timer.

Der forhandles om en hjælpepakke med tværpolitisk opbakning i en størrelsesorden på 748 mia. dollar - svarende til omkring 4577 mia. kr. - der blandt andet skal hjælpe arbejdsløse og små virksomheder.

Ved forhandlingerne deltog demokraterne Nancy Pelosi og Chuck Schumer samt republikanerne Mitch McConnell og Kevin McCarthy.

- Alle vil gerne blive færdige. Alle vil gerne nå en endelig aftale så hurtigt som muligt. Vi mener alle, at landet har bug for det. Og jeg tror, at vi kommer nærmere og nærmere, sagde Mitch McConnell efter forhandlingerne ifølge Financial Times.

Også Chuck Schumer var forhåbningsfuld efter forhandlingerne. Ifølge Financial Times udtalte lovgiveren, at der bliver udvekslet ideer frem og tilbage, og at man nærmer sig.

Mitch McConnell udtalte forud for forhandlingerne, at håbet var at nå en hjælpepakkeaftale, inden Kongressen går på juleferie.

BRANCHENYT
Læs også