Dømte skal afskæres fra at få statsborgerskab
Kun undtagelsesvist skal udlændinge med fængselsdomme kunne opnå statsborgerskab, foreslår regeringen. Rystende, mener EL.
Ingen personer med en fængselsdom skal fremover have mulighed for at få dansk statsborgerskab, medmindre de personligt får lov af politikerne i et folketingsudvalg.
Sådan lyder et nyt forslag fra regeringen, der umiddelbart får en positiv modtagelsen af de borgerlige.
»Det er jo helt grotesk, at man starter med at overtræde lovene så voldsomt, at man får en fængselsdom, og bagefter beder man så om at få statsborgerskab,« siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.
Dispensation vil blive givet, som vinden blæser.
I forvejen er personer udelukket fra at få statsborgerskab, hvis de har fået en ubetinget fængselsdom på mere end et år eller mindst tre måneders fængsel for personfarlig kriminalitet. Personer med mildere domme kan i dag opnå statsborgerskab efter en karensperiode.
»I fremtiden vil vi gøre det til undtagelsen, så udgangspunktet er, at man ikke kan få statsborgerskab, hvis man har en fængselsdom,« siger Tesfaye.
Stramningen kan f.eks. ramme personer med en voldsdom på 60 dages fængsel eller en dom på et halvt år for indbrud. Disse personer vil kun kunne opnå statsborgerskab, hvis et flertal i Folketingets særlige Indfødsretsudvalg vælger at give dem det.
Både Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative tager godt imod forslaget.
»Det er fantastisk positivt,« siger indfødsretsordfører Marcus Knuth fra De Konservative, der selv har stillet et lignende forslag i Folketinget tidligere på året. Da stemte både S og V nej.
De Radikales indfødsretsordfører, Susan Kronborg, er til gengæld stærkt betænkelig ved, at Folketinget med forslaget vil skulle godkende alle sager om statsborgerskab til personer med selv korte fængselsdomme.
»Dispensation vil blive givet, som vinden blæser. Har politikerne en god dag, og gør folk et godt indtryk, kan man måske få en dispensation,« siger hun.
Enhedslistens indfødsretsordfører, Peder Hvelplund, mener, at forslaget vil sætte ansøgerne med en plettet straffeattest i en »fuldstændigt retsløs tilstand«. Han frygter, at et flertal i udvalget vil bruge lovændringen til at forskelsbehandle, f.eks. mellem personer med vesteuropæiske og mellemøstlige navne.