Politik

Flertal på plads: Inger Støjberg skal stilles for Rigsretten

Med Socialdemokratiets stemmer er der nu flertal i Folketinget for at indlede den første rigsret i mere end 25 år.

Inger Støjberg (V) ankom til Venstres gruppemøde, hvor spørgsmålet om hendes egen rigsretssag skulle drøftes. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet bakker op om at stille tidligere udlændingeminister Inger Støjberg (V) for Rigsretten for hendes rolle i sagen om de ulovlige adskillelser af unge asylpar tilbage i 2016.

Sådan lyder den historiske konklusion, som betyder, at der nu er flertal i Folketinget for at indlede en rigsretssag mod Inger Støjberg.

»Den socialdemokratiske folketingsgruppe har på baggrund af de klare juridiske vurderinger valgt at tilslutte sig, at Folketinget indleder en rigsretssag,« udtaler statsminister og S-formand Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.

I forvejen vil 65 mandater i Folketinget stemme for en rigsret, og med Socialdemokratiets stemmer er der nu 113 mandater bag beslutningen.

Også Venstre støtter en rigsretssag, selvom ni folketingsmedlemmer vil stemme imod, oplyser partiformand Jakob Ellemann-Jensen efter et »følelsesladet« gruppemøde i partiet.

I sidste uge konkluderede to uvildige advokater, som Folketinget havde hyret til at gennemgå Instrukskommissionens beretning, at der var grundlag for en rigsretssag mod Støjberg og en »rimelig formodning« om domfældelse – såfremt Instrukskommissionens gennemgang af sagen står til troende.

Det er på den baggrund, at Socialdemokratiet nu har besluttet sig.

Kun få fortilfælde

Rigsretten er det mest alvorlige ”våben”, som Folketinget kan tage i brug over for ministre i Danmark. Siden Rigsrettens oprettelse i 1849 har der kun været fem rigsretssager. Den seneste var Tamil-sagen mod den tidligere konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen, som endte med en betinget dom på fire måneders fængsel i 1995.

Mette Frederiksen understreger, at det er en meget alvorlig beslutning at aktivere Rigsretten.

»En rigsret er – og det skal det også være – det sidste og mest ultimative redskab i Folketingets parlamentariske kontrol med en regering. Det er derfor en beslutning, der kræver nøje og grundige overvejelser og en beslutning, der bør basere sig på en klar, uafhængig og gennemarbejdet sagsfremstilling og vurdering. Den foreligger nu i form af Instruktionskommissionens delberetning og den efterfølgende vurdering, der foreligger fra de uafhængige advokater, der er blevet bedt om at rådgive Folketinget i sagen,« udtaler hun i pressemeddelelsen.

Størstedelen af rigsretssager er endt med frifindelse

Der er flertal for at stille tidligere udlændingeminister Inger Støjberg (V) for en rigsret i sagen fra 2016 om ulovlig adskillelse af asylpar, hvoraf den ene var mindreårig.

Torsdag har Socialdemokratiet, De Konservative og Venstre meddelt, at de stemmer for.

To uvildige advokater hyret af Folketinget mener, at der er en ”rimelig formodning” om, at sagen kan føre til dom.

Det vil være den blot sjette rigsretssag i danmarkshistorien. Her kan du se de tidligere:

  • Mod Anders Sandøe Ørsted med flere. Afgørelse 27. februar 1856: Frifundet.
  • Mod Andreas Frederik Krieger med flere. Afgørelse 13. juni 1877: Frifundet.
  • Mod C.C. Hall og Jens Jacob Asmussen Worsaae. Afgørelse 4. oktober 1877: Begge frifundet.
  • Mod J.C. Christensen og Sigurd Berg. Afgørelse 17. juni 1910: J.C. Christensen: Frifundet. Sigurd Berg: Bøde på 1000 kroner eller 60 dages fængsel.
  • Mod Erik Ninn-Hansen. Afgørelse 22. juni 1995: Fire måneders betinget fængsel med et års prøvetid.

Kilde: Folketinget

Alvorlig kritik fra kommission

Instrukskommissionens delberetning, som kom i december, slog fast, at instruksen om at adskille samlevere og ægtefæller, hvor den ene part var mindreårig, var »klart ulovlig«, blandt andet fordi sagerne ikke blev individuelt vurderet, og fordi parrene – hvoraf flere havde små børn – ikke blev partshørt, inden de blev tvangsadskilt.

Inger Støjberg fik desuden »klare« advarsler fra sit departement om, at en ordning uden undtagelser ikke ville være lovlig, og sidenhen gav hun ifølge Instrukskommissionen »urigtige og vildledende« oplysninger om sagens forløb.

Kommissionen fandt ikke grundlag for at konkludere, at Inger Støjberg direkte havde udtalt en ordre til embedsfolkene om at iværksætte en ulovlig administration, men embedsfolkene handlede i overensstemmelse med Inger Støjbergs »udtrykte ønske« – et ønske som Inger Støjberg fastholdt på trods af flere mundtlige advarsler.

Hendes argument har hele tiden været, at hun ønskede at beskytte de såkaldte »barnebrude«, selvom der i de fleste tilfælde var tale om store teenagepiger, hvis ægtemænd kun var få år ældre, og som ifølge egne udsagn ønskede at bo sammen.

I alt blev 23 asylpar, hvor pigen var 15-17 år adskilt fra mænd i alderen 18-32 år. Flere af parrene var flygtet fra krigen i Syrien og havde små børn eller ventede barn sammen.

Konservative støtter Rigsret – Løkke er imod

De Konservative støtter en rigsretssag, da Instrukskommissionen er nået frem til, at loven er brudt, meddelte gruppeformand Mai Mercado tidligere onsdag. En enig folketingsgruppe står bag beslutningen, skrev hun på Facebook.

Omvendt vil løsgængeren Lars Løkke Rasmussen ikke stemme for en rigsretssag, fordi han tvivler på en endelig domfældelse over Støjberg, og fordi han frygter, at en eventuelt frifindelse blot vil grave grøfterne endnu dybere og give Støjberg et »martyrium«.

»Der er en stor procesrisiko – en risiko for at Støjberg ikke bliver dømt – og så synes jeg ikke, at man skal rejse sagen. For rejser man sagen, uden at hun bliver dømt, så får vi et martyrium, der ikke er godt for sammenhængskraften i Danmark. Og selv hvis hun skulle blive dømt, så vil det rimeligvis være en mild dom. Den vil hun viske af sig, og så får vi en konflikt i det danske samfund alligevel,« siger Løkke.

Han mener i stedet, at Folketinget bør udtale en »voldsom kritik« af Inger Støjberg – en politiker, han selv udpegede til udlændingeminister i 2015 og beholdt på posten helt frem til 2019.

Hvad nu?

Selvom der nu er flertal for at indlede en rigsretssag, mangler der stadig en række formelle ting, før sagen er endeligt på plads.

Først skal et underudvalg i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen bekræfte beslutningen på et møde torsdag.

Derefter skal partierne blive enige om, hvilke anklagepunkter, Støjberg skal retsforfølges for, og endelig skal der laves et beslutningsforslag, som skal vedtages i Folketinget. Det kommer så til at udgøre anklageskriftet mod Støjberg.

BRANCHENYT
Læs også