I USA's svære time kaldte Joe Biden til national samling
Efter sin indsættelse som USA’s 46. præsident talte Joe Biden indtrængende for national samling og et Amerika, der igen påtager sig en ledende rolle globalt. Splittelsen og bekymringen er dog til få øje på i et Washington, hvor den afgående præsident, Donald Trump, ikke deltog i ceremonien, og bymidten var hermetisk forseglet på grund af terrorfrygt.
WASHINGTON
Det var ikke mere end et par og 30 ord, men de gjorde en verden til forskel.
»Jeg sværger højtideligt, at jeg, Joseph Robinette Biden, trofast vil udføre hvervet som præsident for De Forenede Stater og så godt, som det er mig muligt, fastholde, bevare og beskytte De Forenede Staters forfatning.«
Dermed var Joe Biden, med hånden placeret på en…







