Politik

Justitsminister beklager mundkurv til corona-ansatte

Det var ikke i orden, at ansatte i smitteopsporingen via et skilt blev instrueret i ikke at tale med pressen.

Artiklens øverste billede
Justitsminister Nick Hækkerup. Arkivfoto: Jens Dresling.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) finder det "beklageligt", at der hos smitteopsporingen i Jonstrup har været opsat et skilt, hvor der stod: "Husk at vi ikke udtaler os til pressen".

Det skriver han i et folketingssvar til SF's Karina Lorentzen Dehnhardt.

- Jeg er meget optaget af, at offentligt ansatte, som har en særlig viden og erfaring inden for deres fagområder, føler sig trygge ved at benytte sig af deres ytringsfrihed og bidrager til den offentlige debat.

- Jeg synes derfor også, at det er beklageligt, at der har været opsat et skilt, der kunne give medarbejderne et indtryk af noget andet, og jeg er glad for, at skiltet nu er blevet fjernet, skriver ministeren.

I samme ombæring har Rigspolitiet givet et svar, hvor det skriver, at formålet med skiltet var at gøre de ansatte opmærksomme på, at henvendelser fra journalister til myndighedsindsatsen skulle sendes til kommunikationsafdelingen.

- Formålet har således ikke på nogen måde været at begrænse medarbejderes ret til at udtale sig som privatpersoner, herunder også om deres arbejde, så længe deres udtalelser ikke fremstår som om, at de udtaler sig på myndighedernes vegne.

- Rigspolitiet er opmærksom på, at skiltets ordlyd har kunnet misforstås, skriver Rigspolitiet.

Skiltet vakte opsigt, da mediet Altinget i januar kunne fortælle, at det var opsat i Jonstruplejren i Ballerup, hvor smitteopsporingen på det tidspunkt havde omkring 400 medarbejdere.

Tidligere kunne samme medie fortælle, at de ansatte i Jonstruplejren - hvor af mange er vikarer - var utrygge, da 59 havde fået konstateret covid-19.

I et folketingssvar skriver Rigspolitiet, at arbejdstilsynet den 14. januar besøgte arbejdspladsen og udstedte et strakspåbud, der pålagde Rigspolitiet "at træffe effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte mod risikoen for smitte med ny coronavirus."

Det skulle være sket.

- Jeg er glad for, at Rigspolitiet har iværksat tiltag for at forbedre de fysiske rammer for smitteopsporingsenheden.

- Det er samtidig min forventning, at Rigspolitiet løbende tager de nødvendige forholdsregler for at minimere risikoen for smittespredning på arbejdspladsen og overvejer, om der er behov for yderligere tiltag, skriver Nick Hækkerup om den sag.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.