Politik

Regering tøver med CO2-afgift af frygt for landbruget

Regeringen er forbeholden overfor en CO2-afgift, selv om et flertal i Folketinget og eksperter kræver det.

Finansminister Nicolai Wammen. Foto: Jens Dresling

Den billigste vej til at nå målet om 70 procent færre drivhusgasser i 2030 er ved at indføre en afgift. Den bør være på 1200 kroner ifølge en ny rapport fra de miljøøkonomiske vismænd.

Regeringen har hidtil været mere end forbeholden. I en skriftlig kommentar undlader finansminister Nicolai Wammen (S) at forholde sig direkte til det.

- Rapporten viser mig, at den aftale om grøn skattereform, som vi indgik sidste år, var den rigtige vej, siger han.

Det har ikke været muligt for Ritzau at få et interview.

Den grønne skattereform, som blev vedtaget, blev kritiseret af eksperter og folketingspartier for netop ikke at indeholde en CO2-afgift.

Klimarådet har tidligere foreslået en afgift på 1500 kroner, og et flertal i Folketinget presser på for at få afgiften forhøjet fra de par hundrede kroner, den er på i dag.

Det skyldes en ambition om, at udlederen i højere grad skal betale. Men regeringen frygter, at det vil koste danske arbejdspladser at pålægge for eksempel landbruget en afgift, som udenlandske aktører ikke skal betale.

Det vil skabe en fordel for udenlandske landmænd, er frygten.

- Vi er enige i, at en ensartet regulering af drivhusgasser er et afgørende instrument for at indfri 70 procentmålet, og det skal ske på en bæredygtig og afbalanceret måde, så vi passer på vores arbejdspladser og vores velfærdssamfund, siger Nicolai Wammen.

En generel afgift rammer især landbruget, der vil miste op mod 15.000 job, samt fødevareindustrien, der kan miste op mod 4000.

Det er ifølge beregninger konsekvensen af en ensartet CO2-afgift. Det bekymrer finansministeren.

- Landbruget er en del af løsningen for at nå vores klimamål og skal give sit vigtige bidrag. Vi skal gøre det klogt og sikre, at vi bevarer produktion og arbejdspladser i Danmark. Vi skal ikke blot rykke udledninger og arbejdspladser til andre lande, siger han.

Vismændene mener dog, at der kommer et tilsvarende antal job andre steder såsom i servicesektoren og andre mindre klimabelastende brancher.

Hvis der indføres en afgift på 1200 kroner, vil det koste samfundet knap fire milliarder kroner om året ifølge rapporten.

Det svarer til et årligt tab på cirka 0,15 procent af landets samlede økonomisk produktion, bnp, fra 2030. Det er langt billigere end de tidligere bud fra blandt andet Klimarådet.

Jo længere tid, der går, inden afgiftssatsen fastlægges, jo dyrere bliver det. Virksomhederne skal vide, hvad de har at forholde sig til.

En ekspertgruppe er tidligere blevet bedt om at se på en mere ensartet CO-afgift. Den afleverer sin første delrapport i slutningen af 2021.

Fortsætter politikerne med den nuværende blanding af beskatning af fossile brændsler og vidt forskellig slags støtte til vedvarende energi, så stiger prisen til mindst 18 milliarder kroner årligt.

Læs også