Politik

Fagbevægelsen vil belønne nogle ledige med højere dagpengesats

DF og SF roser et forslag om differentierede dagpenge. Minister kalder tanken »fair«.

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, understreger, at fagbevægelsen kommer med et nøje overvejet forslag, som ifølge hende er så beskedent, at regeringen bør kunne finde pengene til at mindske forskellen mellem løn og dagpenge. Arkivfoto: Stine Bidstrup

Hvis man har været i arbejde i mindst to af de seneste tre år, skal man kunne få op til 4.000 kr. mere om måneden i dagpenge.

Sådan lyder et forslag fra fagbevægelsen, der er parat til at gøre op med et ellers rodfæstet princip om, at alle som udgangspunkt skal have lige meget i dagpenge.

Forskellen mellem den maksimale dagpengesats på 19.322 kr. om måneden og månedslønnen for ikke bare læger og ingeniører, men også mange sygeplejersker, skolelærere og faglærte er blevet så stor, at fagbevægelsen er parat til at tage radikale midler i brug for at få regeringen i tale om højere dagpenge og holde på medlemmerne i a-kasserne.

Det er et godt forslag, som vi gerne vil se på. Fagbevægelsen rammer hovedet på sømmet.

Kristian Thulesen Dahl (DF), formand

For 860.000 a-kassemedlemmer er virkeligheden, at de ville få under halvdelen af deres nuværende løn udbetalt på dagpenge, og stadig flere tegner private lønforsikringer.

Derfor er de 64 forbund i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, efter svære interne drøftelser nået frem til forslaget om at give nogle ledige mere.

Med til kravet om beskæftigelse hører, at man skal have været medlem af en a-kasse i mindst fire år. Har man kun været medlem i to år, lyder tillægget på 2.000 kr.

FH-formand Lizette Risgaard forsvarer det utraditionelle forslag.

»Nogle gange er man nødt til at behandle folk forskelligt for at behandle dem ens. Vi fremlægger dette for at sikre et solidarisk finansieret dagpengesystem og holde på dem, hvis bankrådgiver siger, at de meget hellere skulle tegne en privat forsikring.«

Hun understreger, at alle ledige vil få gevinst af det samlede forslag, og at næsten 8 af 10 a-kassemedlemmer vil kunne få et tillæg.

Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet mener, at forslaget er et tegn på desperation, da fagbevægelsen længe forgæves har krævet højere dagpenge.

Enhedslisten er imod at gøre forskel, mens både SF og DF roser forslaget, der vil koste 2,2 mia. kr. årligt.

»Det er et godt forslag, som vi gerne vil se på. Fagbevægelsen rammer hovedet på sømmet,« siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard efterlyser forslag til finansiering, men erkender, at forskellen på løn og dagpenge er ved at blive for stor.

»Hvis man trofast har betalt ind til dagpenge i 25 eller 30 år, er der noget grundlæggende fair i, at man kan få lidt mere, når man endelig får brug for det,« siger han.

Læs også