• Opdateret 26/04/2021 kl. 16:42
Politik

Danmark vil hjælpe Indien ud af coronakaos – Venstre vil sende skrottede vacciner

Udenrigsministeren kalder situationen i Indien hjerteskærende og afventer, hvad landet har brug for af hjælp.

Artiklens øverste billede
Indien er ramt af eksplosiv smitteudvikling, og sundhedsvæsenet er ved at segne under presset. Foto: Sajjad Hussain/AFP

Danmark bør træde til og hjælpe Indien, der lige nu er ramt af en voldsom smittebølge med coronavirus og et nærmest underdrejet sundhedsvæsen. Sådan lyder det fra både rød og blå side af Folketinget, og udenrigsminister Jeppe Kofod er enig:

»Det er hjerteskærende billeder, vi ser fra Indien, og jeg kan bekræfte, at de relevante danske sundhedsmyndigheder netop nu undersøger, om og hvordan vi kan hjælpe Indien. Danmark vil naturligvis hjælpe i det omfang, vi har mulighed for det og ligger inde med de konkrete kapaciteter, som Indien efterspørger. Men det er afgørende, at vi fra dansk side faktisk hjælper med det, som Indien konkret efterspørger,« lyder det i et skriftligt svar.

Udenrigsministeriet tilføjer, at de danske myndigheder lige nu er i dialog med både EU og indiske myndigheder om konkret hjælp til Indien. I weekenden har der desuden været dialog med danske virksomheder om, hvorvidt de kan bistå med udstyr, som bliver efterspurgt af de indiske sundhedsmyndigheder, og desuden assistere med transport af et eventuelt bidrag, oplyser ministeriet.

Forespørgsler fra EU

EU har desuden videresendt en række forespørgsler fra Indien til medlemslandene, og Udenrigsministeriet undersøger lige nu muligheden for at hjælpe. Det er en forudsætning, at det danske sundhedsvæsen fortsat har den fornødne kapacitet og udstyr til at håndtere coronasituationen i Danmark, understreger ministeriet.

Mens ministeriet er mest fokuseret på udstyr, peger Venstre på muligheden for at sende de suspenderede Astrazeneca-vacciner, som Sundhedsstyrelsen har besluttet ikke at bruge i Danmark for nuværende, til Indien.

»Vi har alle en interesse i, at smittesituationen i Indien kommer under kontrol. Hvis der vokser alle mulige mutationer frem, handler det også om vores egen folkesundhed. Derfor mener vi i Venstre, at regeringen bør sende de danske Astrazeneca-vacciner til Indien,« siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V).

Frygt for mutationer

Han understreger dog, at vaccinerne ikke skal sendes afsted, hvis regeringen har udsigt til at kunne bytte Astrazeneca til andre vacciner, som Danmark godt vil have. Det vil i øjeblikket sige enten Pfizer- eller Moderna-vacciner.

Virologer frygter, at Indien bliver arnested for nye coronamutationer, som i større eller mindre udstrækning vil være i stand til at gå uden om de kendte vacciner og dermed smitte selv f.eks. vaccinerede danskere med corona.

Dansk Folkeparti har ifølge sundhedsordfører Liselott Blixt ikke lagt sig fast på modellen, men partiet er parat til at hjælpe Indien, som det var tilfældet, da Danmark sidste år sendte medicinsk nødhjælp til Italien, som dengang var i store problemer med en voldsom smitteudvikling og store mangler i sundhedsvæsenet.

Samme toner lyder fra SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, der også er indstillet på at hjælpe det coronaramte land.

»Men det er naturligvis vigtigt først lige at finde ud af, hvad der er mest behov for – senge, respiratorer, personale eller iltapparater,« siger hun, der ikke umiddelbart vurderer, at vacciner står øverst på den indiske ønskeliste i det aktuelle kaos med mangel på senge, iltapparater og hænder.

Også den radikale udenrigsordfører, Martin Lidegaard, er indstillet på at hjælpe, og han fremhæver Indien som både en nuværende og fremtidig interessant partner for Danmark.

»Der er noget, som hedder vaccinediplomati, men der er så sandelig også behov for coronadiplomati, så hvis vi overhovedet kan bidrage med f.eks. noget udstyr, skal vi virkelig gøre det så hurtigt som muligt,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.