Politik

Eksperter kritiserer landbrugsplan: Den er for langsom og urealistisk

Regeringen erkender »betydelig usikkerhed« i egen plan, som skal mindske landbrugets klimaaftryk. Selv kendte tiltag bliver svære at sætte i værk, vurderer eksperter. Minister afviser kritikken.

På et pressemøde på Landbrughøjskolen i Taastrup præsenterede fire af regeringens ministre regeringens landbrugsudspil, der skal reducere knap halvdelen af landbrugets CO2-udslip.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En stribe eksperter tvivler på realismen i det landbrugsudspil, som ifølge regeringen skal reducere CO2-udledningen med 7,1 mio. tons i 2030.

Regeringen erkender selv, at det er behæftet med »betydelig usikkerhed«, fordi 5 af 7,1 tons skal findes via nye teknologier, der afsættes 700 mio. kr. til at forske i. En af dem er f.eks. pyrolyse, der kan omdanne husdyrgødning og halm til brændstof.

Det er slet ikke nok at forsætte med frivillige tiltag. Det går alt, alt for langsomt.

Mogens H. Greve, sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

Klimarådet har i år kritiseret, at regeringen satser for meget på ny teknologi for at nå målet i klimaloven om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. Alligevel er det altså det bærende element i landbrugsudspillet.

»Vi har mere end travlt. Det er det, der bekymrer mig. For er der i virkeligheden vilje til at sætte skub på forskning og innovation? Jeg kan tvivle,« siger Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet.

Regeringen vil derudover reducere 1,6 mio. tons CO2 via det, der omtales som kendte virkemidler. Det er f.eks. at tage de mest klimaskadelige lavbundsjorde ud af landbrugsdriften. Regeringen har som mål at udtage 88.500 hektar, men det bliver meget svært, vurderer Mogens H. Greve, sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

»Det er slet ikke nok at fortsætte med frivillige tiltag. Det går alt, alt for langsomt,« siger han.

Jette Bredahl Jacobsen, næstformand i Klimarådet, efterlyser mere konkrete svar fra regeringen.

»Regeringen fortæller, hvilke teknologier vi kan bruge. Men hvordan har man tænkt sig, at den enkelte landmand faktisk skal gå ud og gøre de her ting? Med tilskud, afgifter, støtteordninger, krav? Det savner jeg svar på. Det skal til, for at det bliver realistisk.«

Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn fastholder, at planen er realistisk.

»Nogle siger, at det er for uambitiøst. Tre forskere siger, at det bliver svært. Så ligger forslaget måske meget godt i midten,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også